Jobbet "IT-udvikler til Danmarks største open source datadistributionsløsning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en IT-udvikler, som brænder for at udvikle distributionsløsninger, der skaber værdi med frie geografiske data.

I SDFE stræber vi efter at skabe let adgang til styrelsens data og primært med open source software, som distribueres gennem en række forskellige standardiserede webservices. Vi distribuerer frie geografiske data, som understøtter en lang række samfundsmæssige formål som klima, miljø, byplanlægning og beredskab. Det stiller store krav til vores evne til at udvikle brugervenlige løsninger og sikre driftssikkerhed i vores infrastruktur.

Hos os vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af IT-udviklings- og driftsopgaver. Vi har konkret behov for kompetencer inden for udvikling og vedligehold af WFS, WMS og andre typer af geografiske webservices. Det er afgørende, at du har interesse for åbne data, open source og ønsker at bidrage til udbredelsen af begge dele.

Dine arbejdsopgaver  
Du bliver en del af et team, hvor vi er 15 personer, som varetager mange forskelligartede opgaver, der vedrører distributionen af styrelsens data. Du kommer til at arbejde med udvikling, vedligeholdelse og drift af infrastrukturen i samarbejde med teamet og får opgaver med udvikling og vedligehold af WMS, WMTS, WFS og GDAL API’er til vores download løsning.

Din profil
Vi søger en teamspiller, der har overblik, er analytisk og har en faglig modenhed til at kunne arbejde med komplekse problemstillinger. Du forstår vigtigheden af at kunne udvælge relevante teknologier, værktøjer og standarder. Du værdsætter, at vi arbejder på en måde, hvor hele teamets kompetencer bringes i spil, og vi samarbejder om de løsninger, som vi skal levere.   

Derudover regner vi med, at du:

  • Er vant til at arbejde med open source software og Linux
  • Har interesse for at arbejde med den geografiske dimension
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne veksler mellem drift og udvikling og mellem langsigtede opgaver og pludseligt opståede driftsproblemer
  • Er god til at samarbejde og kommunikere med kolleger om opgaverne
  • Har en kandidat eller bachelor inden for IT

Du er måske nyuddannet og har mod på at lære en masse nyt. Vi kan love dig en stejl læringskurve, oplæring og opbakning fra kollegerne og gode muligheder for at udvikle dig.

Vi tilbyder
Vores hverdag er præget af teamånd, vidensdeling og samarbejde. Vi har en uformel omgangstone med god humor og ”højt til loftet”. Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på en åben dialog, fokus på ejerskab og engagement i forhold til opgaverne samt en god balance mellem arbejde og fritid. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter den relevante overenskomst mellem staten og den faglige organisation, som din uddannelse hører under. Hvis du har en akademisk baggrund, bliver du ansat som AC-medarbejder eller evt. specialkonsulent, hvis du har den relevante erfaring og baggrund -  i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse den 1. april 2022.

Spørgsmål
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Jørgen Larsen de Martino 41318540 eller jolde@sdfe.dk og Palle Rossil Hansen 23297054 eller paroh@sdfe.dk

Ansøgning sendes online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 6. februar 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.