Gå til hovedindhold

Vil du være med til at udvikle smarte IT-løsninger, der giver pengeinstitutterne nye muligheder for at skabe forretning og servicere bankkunderne? Er du tændt på det agile i stor skala, og kan du lide konstante forandringer? Vi søger IT-udvikler i BEC.

Du skal være med til at udvikle pengeinstitutternes IT-løsninger
Du bliver en del af det agile team, der i 2019 har særligt ansvar for at udvikle det lovpligtige ’Kreditregister’ til pengeinstitutterne - det er en opgave, der har stor bevågenhed fra myndighederne. Derudover udvikler og supporterer vi en række øvrige IT-løsninger til pengeinstitutterne, og vi arbejder i systemerne Informatica Powercenter/ETL & SQL, Cobol, JCL, DB2, Powershell og Java. Al udvikling foregår i BEC’s agile SAFe set up i tæt samarbejde med pengeinstitutter og vores kolleger på tværs af BEC, så du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du får masser af sparring og mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • Udvikle systemløsninger fra beskrivelse til test og implementering
  • Være i dialog med kunderepræsentanter
  • Deltage i den efterfølgende forvaltning af eksisterende og udviklede løsninger
  • Varetage systemansvar
  • Opbygge en god forståelse for systemer og forretningsområde
  • Være en aktiv medspiller i at udvikle teamet som team og i retning mod det selvorganiserende

Hvem er du? 
Du er positiv, teamorienteret, engageret, humoristisk og elsker forandringer. Hvis du ikke kender til agil udvikling, er du meget nysgerrig efter at lære det, for du ser store muligheder i selvorganiserende teams og i at tage fælles ansvar. Andre kender dig som en, der gerne tager lederskab og er god til at hjælpe andre og give plads. Din arbejdsstil er struktureret, og du har stærke evner for at kommunikere klart og enkelt.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant IT-faglig uddannelse, gerne på akademisk niveau - eller tilsvarende oparbejdet gennem erfaring
  • Har erfaring med systemudvikling indenfor IT-finans
  • Har kendskab til ”IT-sprog”
  • Meget gerne har agile certificeringer og erfaring med de agile arbejdsværktøjer Jira og Confluence, arbejdet i et scrum team og teamwork på tværs af lokationer
  • Kender til Informatica Powercenter/ETL, mainframe, Cobol, SQL og DB2
  • Har erfaring med testmetoder, datamodelering og meget gerne også Java
  • Taler og skriver flydende engelsk og dansk

En særlig arbejdsplads
Vi er 11 medarbejdere i teamet og ca. 25 medarbejdere i afdelingen fordelt på IT-udviklere, løsningsarkitekter og forretningsarkitekter. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi, som medarbejdere, har mulighed for at netværke med hinanden uden for de vante rammer. 

Søg jobbet 
Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC’er, så glæder vi os til at få din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Department Manager Fillippa Gottlieb på tlf.: 4676 3007. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 21. juli 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder