Gå til hovedindhold
Jobbet "IT Systemudvikler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du omsætte kravene fra forretningen til holdbare og værdiskabende IT-løsninger? Og kan du med sikker hånd – og i tæt sparring med forretningen – udvikle løsninger, der passer ind i den eksisterende IT-struktur? Så er du måske den IT Systemudvikler, vi søger.

Kan du være bindeleddet mellem forretningen og IT? 
Vi søger en erfaren kollega, som kan sparre med kollegerne i forretningen, når de efterspørger nye løsninger, og som kan afklare og koordinere med resten af IT-organisationen. Inden for den givne applikationsarkitektur får du ansvaret for at analysere, designe, programmere, teste og dokumentere løsninger. Det er også dig, som sørger for, at løsningerne overdrages sikkert til IT Drift.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • udvikle funktionalitet i sagsbehandlingsløsningen
  • sikre vedligehold og forbedringer af udviklingsværktøj
  • udvikle og eksekvere på løsning til arkivering af sagsbehandlingsdata til Rigsarkivet og løsning til konvertering af sagsbehandlingsdata til en ny sagsbehandlingsløsning.

Står du på et stærkt IT-fagligt fundament? 
Du har en solid teknologisk viden, og det falder dig naturligt at tænke i enkle og omkostningseffektive løsninger.

Du har desuden:

  • erfaring med imperativ og objektorienteret programmering
  • erfaring med databaseværktøjer
  • et indgående kendskab til udviklingsprocesser.

Har du også kompetencer inden for programmeringssprogene Visual Basic 6.0 og udvidede versioner af BASIC, tæller det på plussiden.

Vil du præge IT-udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring? 
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er en del af ATP Koncernen. I AES arbejder vi for et sundt og dynamisk arbejdsmarked. Vi træffer en uafhængig og konkret afgørelse, når mennesker rammes af en arbejdsskade. Hvert år træffer vi mere end 100.000 afgørelser, og vi ved, at hver eneste afgørelse har stor betydning for det menneske, som er kommet til skade. På et videnbaseret grundlag arbejder vi seriøst med alle faser af en arbejdsskadesag, og det bringer os i kontakt med borgere, arbejdsgivere, fagforeninger, læger, advokater og forsikringsselskaber.

Som vores nye IT Systemudvikler vil du organisatorisk høre til i IT Udvikling. IT Udviklingschefen står i spidsen for en projektorganisation, der bl.a. er ansvarlig for udvikling af AES’s digitale sagsbehandlingsløsning, som 250 sagsbehandlere i AES bruger på daglig basis. Udviklingsgruppen omfatter 10 medarbejdere, der dækker områderne arkitektur, projektledelse, udvikling og testplanlægning. Stillingen er lige nu placeret på Østerbro, men vil på sigt placeres i Allerød eller Hillerød.

Omgangstonen er uformel, og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger vægt på lyst og evne til videndeling og læring, og så skal det være sjovt at gå på arbejde. Vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

=dig? Så send en ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag d. 27. marts. Vi afvikler jobsamtaler løbende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT Udviklingschef Jørn-Erik Grøndahl på mail jog@aes.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder