Jobbet "IT Systemudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en engageret og kompetent kollega, der kan indgå i vores team med ansvar for Movias systemportefølje og IT-arkitektur.

  • Kunne du tænke dig at have ansvar for at udvikle, implementere og vedligeholde IT-løsninger og services, der gør det lettere at benytte og styre den kollektive trafik?
  • Kunne du tænke dig at styrke integrationen mellem systemerne og driften af vores nuværende systemportefølje, samt forny teknologier på en styret og velovervejet måde?
  • Kunne du tænke dig at være i front på den teknologiske udvikling af den kollektive transport?

Som en forretningsfokuseret udvikler får du en unik mulighed for at arbejde med integration, vedligeholdelse og tilpasning af trafik- og administrative systemer, på tværs af Movias systemportefølje - selvfølgelig i samarbejde med Movias forretning, systemkoordinatorer og arkitekter samt vores IT-leverandører. Arbejdet vil nogle gange være organiseret i projekter, andre gang forankret i driften. Du kommer til at arbejde med alle faser i et systems livscyklus, fra idéen skabes til systemet til slut lukkes ned.

Vi hoster i dag selv de fleste af vores systemer, men har også løsninger i vores Azure cloudmiljø og hos tredjepartsleverandører. Som udvikler vil du være primus motor i videre opbygning af vores Azure platform, migrering af eksisterende systemer til skyen, samt udvikling af nye innovative, stabile og skalerbare cloudløsninger.

Du vil blive en del af teamet Systemforvaltning. Teamet har en nøglerolle i Movias organisation som bindeled mellem IT og forretningen, og der er fælles forståelse for i højere grad at anvende agile systemudviklingsmetoder for at opnå højere kvalitet og kortere leverancehastighed. Du vil skulle være med til at sikre effektivisering af udviklingsprocesser. Derudover er du vant til at arbejde agilt og er en holdspiller af natur.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx datamatiker, ingeniør, cand. IT eller lignende, og du kan både have flere års erfaring fra en lignende stilling eller være nyuddannet
  • Du er stærk i C# og .NET og muligvis har erfaringer med SQL, Webservices (REST), Python, samt erfaring med, eller vil gerne lære om Azure Cloud platform
  • Har evne til effektivt og selvstændigt at skrive velstruktureret, dokumenteret og gennemtænkt kode
  • Har erfaring med at understøtte forretningen og kan se it-systemmæssige behov og udviklingsmuligheder

Trafikselskabet Movia som arbejdsplads
Som Danmarks største trafikselskab arbejder Movia for øget mobilitet på hele Sjælland gennem en sammenhængende, enkel og miljøvenlig kollektiv transport. Movia er en spændende arbejdsplads med knap 400 medarbejdere. Vi hylder høj faglighed, innovative og fremtidssikre løsninger, og et kollegialt fællesskab på tværs af fagligheder, områder og centre. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder på tværs af organisationen om at udvikle og forbedre den kollektive trafik til gavn for kommunerne, regionerne og borgerne.

IT-afdelingen har i alt 46 medarbejdere, som arbejder med IT-projekter, udvikling og vedligehold, drift, support og BI. Teamet består af i alt 13 systemkoordinatorer, som har ansvaret for Movias systemportefølje på over 150 applikationer, der både omfatter administrative og fagsystemer. Mange systemer, som køretøjstracking, trafikinformation, signalprioritering, billetsystemer og passagertælling kører 24/7 og har høje krav til tilgængelighed og datakvalitet.

Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og tilbyder gode kantineforhold, frugtordning, træningsrum, samt praktisk beliggenhed som nabo til Valby St. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling i hele organisationen og har flextid, hvilket gør det muligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge godt sammen. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads.

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. april 2020 eller tidligere.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist søndag den 23. februar 2020.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt.

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Admir Begic tlf. 4097 4404 eller IT-chef Per Lindblad Johansen tlf. 2622 4999.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder