Jobbet "IT- System administrator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT- System administrator til Hærens Geospatiale center i Skive

Er du til IT system administration. Sætter du en ære i at holde IT infrastrukturen i luften, med høj oppetid. Finder du dig godt tilpas i et dynamisk miljø, med en uformel omgangstone blandt dedikerede medarbejdere? Er du god til at samarbejde men kan samtidig arbejde selvstændigt. Har du lyst til at yde god service over for brugerne?
Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, har vi jobbet til dig. Hærens Geospatiale Kompetencecenter (GEOCEN) i Skive søger en IT-System administrator til vores Geospatiale Operations center. Ansættelse i stillingen kan ske både som civil og militær.

Om os
Hærens Geospatiale Kompetencecenter (GEOCEN) udgør Hærens spydspids og kompetencecenter inden for det geospatiale område ved stab Ingeniørregimentet i det værnsfælles Ingeniør- og CBRN Tjenestegrenscenter.
Vi består af 14 medarbejdere med såvel militære som civile baggrunde. Hovedopgaverne er doktrin/policy, organisationsudvikling, studie- og udvikling, softwarekendskab, kort- og dataproduktion, datamanagement samt GIS-uddannelser og kurser.
Det geospatiale område er i markant udvikling i Forsvaret og GEOCEN støtter primært Hærens myndigheder og enheder, men har også berøring med de øvrige værn, civile firmaer og andre statslige organisationer. Centrets sætter derfor en stor ære i at personel er veluddannet og værdsættes.

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.
Vi arbejder primært på Windows og ESRI ArcGIS-platform, men også mange andre civile- og militære systemer anvendes.

Om stillingen
Du bliver en del af et effektivt team og i rollen som IT-administrator, har du sammen med dine kollegaer i teamet ansvaret for design og implementering samt drift og vedligeholdelse af GEOCEN digitale infrastruktur. Hertil kommer vedligehold og drift af servere, desktop klienter, sikkerhed, basisapplikationer på GEO-NET, backup og systemovervågning. 
Den digitale infrastruktur omfatter bl.a. System Center Configuration Manager (CCM), Cicso L2 og L3 switch udstyr, HP Blade Center, Windows Server 2012/2012R2/2016, Linux, SQL- og Fil- Server, SAN, ArcGIS Server Enterprise, Microsoft HyperV og militære operative systemer som C2IS/BMS samt diverse test-servere/systemer.

Dine arbejdsopgaver vil bredt være indenfor:

  • Overvåge og administrere driften af virksomhedens eksterne og interne systemer
  • Konfigurere nye servere og opdatere nuværende
  • Løse driftsmæssige problemer
  • Drive og videreudvikle GEOCEN backup systemer
  • Forestå virksomhedens software og hardware indkøb samt registrere disse
  • System Center Virtual Machine Manager (VMM)
  • Konfiguration- og IT-support til de geospatiale operative enheder (GEODEL) f.s.v.a. udstyr der anvendes til GEO/GIS
  • Konfiguration- og vedligeholdelse af GEOCEN desktopklienter (144 stk) og IT-lokale
  • Udarbejde og vedligeholde drifts- og systemdokumentation ved GEOCEN 
  • Oprettelse og administration af brugere (35) i Active Directory (AD)
  • Fejlfinding i Windows 7, 8 og 10 samt Office 2010/2013/2016
  • Installation og konfigurationskontrol af C2IS/BMS til brug for GEOCEN og de Geospatiale enheder f.s.v.a. test af kort-/datapakker.

Du indgå tillige i projektdeltagelse i både større og mindre projekter og bidrager med din erfaring f.eks. ved udarbejdelse af kravspecifikationer, systembeskrivelse og implementering.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Om dig
Du er uddannet som fx datatekniker, IT-supporter eller datamatiker og har andre relevante civil/militær IT-uddannelser. Du brænder for IT drift og trives med de daglige teknikaliteter og udfordringer, der opstår i løbet af dagen.
Du er fortrolig med drift af Windows Server - og klient arkitektur. Herunder:

  • MS Hyper V
  • System Center Configuration Manager
  • Back Up.

Du har erfaring med SAN, netværk, LAN/WAN, WLAN, VPN, Proxy og Firewall-teknologier, tillige med, Scripting og gerne i PowerShell

Derudover lægger vi vægt på, at du er en tålmodig person, at du er en selvstændig og handlekraftig person med gode samarbejdsevner, og forstår at bevare overblikket og træffe beslutninger i et til tider hektisk miljø.
Du har vilje til at lære det operative miljø og arbejdsgange at kende, og du er i stand til at holde mange bolde i luften også når det går hurtigt. Du behersker engelsk i såvel tale som skrift.

Ansættelsesvilkår
Ansættes du som militær, er følgende gældende:
Stillingen er en seniorsergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Ansættes du som civil, er følgende gældende:
Du vil blive omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere. Basislønnen udgør 23.104,83 - 27.748,92 kr. pr. måned (afhængig af, hvor mange års erfaring du har), og alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major; Jens Henrik Svenningsen, tlf.: 7282 5621.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent; John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 7281 9163.
Ansøgningsfristen er 22. april 2018. Samtaler forventes gennemført kort tid efter. Stillingen er til besættelse snarest muligt. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Ingeniørregimentet
Ingeniørregimentet er Forsvarets Center for Ingeniør- og CBRN- tjeneste og hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af en stab, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og har derudover årligt knap 10.000 elevmanddage med kursister fra alle våbenarter og værn. Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder