Gå til hovedindhold

Har du lyst til at blive elev i et af Danmarks største forsyningsselskaber?

Som vores nye elev bliver du en del af et team på 11 gode kolleger, som har tid til dig, også selvom der er travlt. Du vil primært komme til at arbejde med brugersupport.

Du får en grundig introduktion til en bred vifte af it-opgaver, herunder: 

  • Brugersupport og brugeradministration, fejlfinding og problemløsning (telefonisk, e-mails, personlige henvendelser) 
  • Support på en bred vifte af hardware og software, herunder Citrix, VPN, printere, smartphones mv. 
  • Udpakning, klargøring og opsætning af computere, printere, netværk m.m.  
  • Udarbejdelse af skriftlige vejledninger/guides og video-guides til, hvordan vores systemer bruges

Når du starter lægges en uddannelsesplan, og gennem hele forløbet har du en oplæringsansvarlig, som følger dig gennem hele uddannelsen og giver feedback i dagligdagen.  
 
Du vil starte som elev til IT hos os pr. 1. september 2019. 
 
Du udviser engagement og positiv indstilling  
Vi forventer, at du har gennemført grundforløbet til data- og kommunikation uddannelsen. Du har lyst til at blive en del af en stor arbejdsplads og bliver motiveret af at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Du er mødestabil, tager ansvar for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt med at løse dem. 
 
Det er naturligt for dig at udvise engagement og motivation, og du går til opgaverne med en positiv indstilling. 
 
En del af et større fællesskab  
Du bliver en del af HOFORs eksisterende elev- og lærlingenetværk, hvor I mødes til elev- og lærlingefrokoster og temadage med fagligt og socialt indhold. Ud over det fællesskab, du får i din afdeling, vil du derfor også få et fællesskab med HOFORs andre elever og lærlinge. HOFOR har vundet DI Hovedstadens Praktikpladspris 2019 for det fællesskab, vi har skabt for vores elever og lærlinge. Begrundelsen for prisen er bl.a., at vores elever og lærlinge arbejder inden for mange forskellige fagområder, og at det sociale fællesskab skabes på tværs af fagområder.   
 
Læs mere om HOFOR på hofor.dk
 
Klar til at ansøge?  
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for IT-support Henrik Elmark på mail henelm@hofor.dk.  
 
Ansøgningsfristen er den 27. maj 2019. Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.  
 
Forventet opstart 1. september 2019  
 
Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder