Jobbet "IT-supportere til IT Center for Skatteforvaltningens medarbejdere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at give en professionel brugersupport til dine kollegaer? Vi søger en ny IT-supporter til en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen opgaver. 

IT-support med fokus på fagsystemer 

Som IT-supporter i IT Center Aalborg er du med til at hjælpe vores brugere, der typisk er kolleger fra Skatteforvaltningen, med at håndtere deres IT-problemer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Den overordnede opgave er at levere en effektiv og kvalificeret IT-support kombineret med god service. Derudover varetager IT centeret en 24/7/365 overvågning af forretningskritiske fagsystemer.

IT Centeret i Aalborg består af ca. 65 engagerede IT-supportere og IT-specialister. Du vil sammen med dine kollegaer få ansvaret for modtagelse og løsning af brugerhenvendelser, hvor denne stilling specifikt er rettet mod support til og administration af brugerautorisationer.

Personlige og faglige kvalifikationer
Det forventes først og fremmest, at du er serviceminded, og at du motiveres af at yde en god service til vores brugere. Du vil arbejde både selvstændigt og som en del af en team, hvorfor du skal beherske at kunne arbejde såvel på egen hånd som at samarbejde med andre. Det vil være en fordel, hvis du går engageret ind i løsningen en opgave, du ikke kender, og opsøger den fornødne viden, idet vi jævnligt får opgaver, vi ikke har løst tidligere.

Det forventes endvidere, at du har erfaringer med IT-support fra tidligere, og at du i den sammenhæng har forståelse for de processer, der anvendes i IT-support. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med styring af autorisationsprocesser, da dette er en væsentlig del af stillingen.

Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer  
Du vil i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen få en arbejdsplads, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i en moderne offentlig organisation. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med.  

Vi tilbyder en spændende og travl hverdag, hvor vi som kollegaer arbejder sammen som et team baseret på fælles opgaver og fælles ansvar. Skatteforvaltningens IT-support er samlet i Aalborg. Derfor kan vi tilbyde et bredt fagligt miljø med mange kollegaer. 

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning samt CV og anden relevant dokumentation via linket ”Ansøg” senest tirsdag den 13. februar 2022. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsesforløbet er du velkommen til at tage kontakt til Teamkoordinator Mikael Scheel Andersen på tlf. 72 37 74 95 eller Funktionsleder Jan Tvorup på tlf. 72 37 36 49.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Ansættelse er pr. 1. marts 2022 eller snarest muligt.            

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder