Jobbet "IT supporter til kundeafdelingens distrikt " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT supporter til kundeafdelingens distrikt øst sjælland(FES-DIOSJ41)

Brænder du for, at give professionel service til dine kollegaer? Vi søger en it-assistent til en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver og gode kollegaer.

Om os
Distrikt Østsjælland er en del af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), som er ansvarlig for driften af alle Forsvarets etablissementer i et område, der strækker sig over Nord Sjælland via Skalstrup til Ballerup og Stor København. 
Vi er i fuld gang med at etablere vores nye Distrikter i hele landet, det er derfor vigtigt at du har lyst til at bidrage til at sikre en succesfuld implementering, hvor du vil få mulighed for at påvirke processer og arbejdsopgaver. 

Vi tilstræber et godt socialt miljø med en uformel og fri omgangstone, hvor frihed under ansvar er i højsædet. Vi er en del af en af Danmarks største og mest komplekse offentlige institutioner med ansatte inden for alle faggrupper – både civil og militær ansatte.

Om stillingen
Som mange andre organisationer er Forsvaret afhængig af IT. Som IT-supporter bliver det din vigtigste opgave, at sørge for at brugerne skal kunne bruge IT uden problemer. Du kommer til at opbygge og vedligeholde pc’er, servere samt netværk. Dine kolleger og distriktet vil trække på dig for, at få instruktion i brugen af hardware og software. 

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Opsætning af arbejdsstationer, herunder opdateringer, tilhørende Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
  • Vedligehold og fejlsøgning af fysiske forbindelser (netværk)
  • Opsætning, servicering og udbedring af driftsstop på printere
  • Fysisk opsætning og klargøring af VTC udstyr herunder håndterer opgaver vedr. AV udstyr
  • Praktisk støtte til IT-systemer
  • Behjælpelig ved mønstring af IT/AV udstyr i distriktet
  • IT støtte ved særlige arrangementer
  • Brugersupport
  • Informationssikkerhedsofficer 

Dine hovedopgaver vil være, at sikre at distriktets medarbejdere og gæsterne i vore møde og uddannelsesfaciliteter oplever en problemfri adgang til og anvendelse af IT, så deres opgaver løses mest effektivt. Opgaverne udføres i koordination med distriktsledelsen og Systemafdelingen ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. 

Om dig
Vi foretrækker, at du har en relevant uddannelse indenfor IT eventuelt som datamatiker, PC-supporter eller IT-supporter. Har et solidt kendskab til IT systemer – gerne forsvarets IT systemer. 

Af faglige kompetencer lægger vi vægt på, at du har:

  • Indgående kendskab til Microsoft operativsystemet og kontorpakker
  • Erfaring med klargøring og installering af PC’ er til nye brugere
  • Generel god teknisk indsigt
  • Erfaring med brugersupport

Af personlige kompetencer ser vi gerne, at du:

  • Er positiv, fleksibel og besidder gode samarbejdsevner
  • Er udadvendt, serviceminded, kan tage initiativ til løsning af distriktets mange opgaver og forstår at sætte dig ind i brugerens situation
  • Er vedholdende og følger opgaverne til mål
  • Kan arbejde selvstændigt og kan prioritere opgaverne i en travl hverdag
  • Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer også kan ske hurtigt 

Du har kørekort til personbil (B).

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fælles overenskomst, på det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK-SAMDATA. Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Linda Pedersen på telefon 4059 3270. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036.

Ansøgningsfristen er den 4. juli 2018, Vi afholder samtaler i uge 28. Stillingen er til besættelse 1. august 2018 eller snarest derefter.

Du bedes søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder