Gå til hovedindhold
Jobbet "IT-supporter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at være IT-supporter på en spændende og dynamisk arbejdsplads med mange forskellige mennesker? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.

Om os
Programmet, der skal konsolidere it i koncernen, hører organisatorisk til i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, og er geografisk placeret i Hvidovre men med mulighed for at have arbejdsplads i Karup efter nærmere aftale. Styrelsen har hovedkvarter i Ballerup, hvorfra dele af programmets opgaver udføres, ligesom der naturligt vil være snitflader til departementet samt alle underliggende styrelser i Forsvarsministeriet.
Programbestyrelsen er forankret i Forsvarsministeriets departement.

Programmets overordnede formål er at konsolidere og optimere it i hele Forsvarets koncern, herunder

  1. øge den operative effekt af it i koncernen
  2. øge koncernens cybersikkerheds niveau
  3. opnå de planlagte effektiviseringer

Opgaven forventes tidsmæssigt at forløbe i hele forligsperioden, og medfører forandringer af arbejdsprocesser, fornyelser af it installationer, løsninger og samarbejdsrelationer på tværs af koncernen. Programmet skal bidrage til bedre og mere effektiv støtte på itområdet, både på det administrative område til styrelser og stabe, og på det operative område, hvor det er den militære indsats der er i fokus.

IT-elementet i Ballerup er en del af den regionalt servicecenter og er et team på 4 medarbejdere. IT - elementet løser de lokale IT opgaver for alle brugerne i Ballerup samt de fjerne faciliteter for bl.a. Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution på Sjælland.

Om stillingen
Som IT-supporter kommer du til at varetage mange vigtige opgaver indenfor drift, service og supportområdet. I jobbet indgår du i vores servicedesk team, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere fra daglig telefonsupport til både kundeinstallationer og vedligeholdelse af netværket. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job med både varierende og rutinemæssige arbejdsopgaver.

Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:

  • Opsætning af arbejdspladser, installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger
  • Klargøring og installering af PC
  • Supportere brugerne og brugeradministration
  • Fejlfinding på hardware og netværk

Faglige kompetencer i jobbet:

  • Trådløst og kablet netværk
  • PC hardware
  • Konfiguration af netværks komponenter
  • Kommunikation
  • Kendskab til ITSM værktøj (Remedy) er en fordel, men ikke et must

Om dig
Du har en relevant IT-mæssig baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter. Du er servicemindet og er motiveret af at yde support. Det er vigtigt, at du nyder at have noget mellem hænderne og sætter en ære i at give 1. klasses support til medarbejderne. Jobbet kræver, at du har høj selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Du tager selv initiativ samt ansvar for dine arbejdsopgaver, og du arbejder løsningsorienteret. Det er afgørende, at du er i stand til at håndtere flere forskellige opgaver løbende og bevare overblikket over dine opgaver.

Personlige kompetencer:

  • Struktureret og selvkørende og er i stand til at planlægge din arbejdsdag, samt efterfølgendeopfølgning og afrapportering
  • Fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel og kan begå dig blandt medarbejderne
  • Kvalitets- og serviceorienteret, kunden i fokus
  • Teamorienteret og kan arbejde på kryds og tværs i organisationen
  • Du er engageret i dit arbejde og ønsker at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på og evner løbende selv at sætte dig ind i nye produkter og teknologier, når det er nødvendigt
  • Kvalitet i arbejdet er et nøgleord for dig, du er vedholdende og sætter en ære i at løse opgaventil såvel din egen som brugere tilfredshed
  • Du kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt ud fra givne rammer
  • Du skal have en høj stresstærskel og ”brede skuldre”, når tingene ikke altid lige kører efterplanen
  • Vidensdeling og koordinering med de øvrige kolleger
  • God sans for humor er en fordel

Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale. Endvidere er det et krav, at du har kørekort kat. B, og at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt.

Ansættelsesvilkår
Som civil er ansættelsen og aflønningen i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær er stillingen en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

For militær ansatte er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunnesikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder iinternationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Medmindre du i forvejen er fastansat under Forsvarsministeriets Koncern, er der tale om tidsbegrænsede ansættelser med forventet udløb primo 2022.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Darran Mear på 7285 9800 (4194 6263)

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 728 19158

Ansøgningsfristen er fredag den 25. januar 2019.

Vi holder samtaler løbende, så hvis ovenstående har vakt din interesse, send os da en ansøgning hurtigst muligt.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle detomkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning

Forsvaret er en af Danmarks største arbejdspladser
Forsvaret har i alt 22.000 medarbejdere - heraf ca. 7.000 civile ansatte. Det der kendetegner os, er blandt andet bredden i personalesammensætningen:lektorer, maskinarbejdere, kokke, læger, økonomer, kontorpersonale, ingeniører, it-medarbejdere og mange flere.

En moderne arbejdsplads
Vores holdning er, at den enkelte medarbejder skal udvikle sig både fagligt og personligt, så det har værdi for hele arbejdslivet. Det giver motiverede, engagerede og fleksible medarbejdere, som trives og som er af stor værdi for hele organisationen. Her er rig mulighed for at rokere rundt og få nye udfordringer, uanset om man er chef, leder, mellemleder, generalist, specialist eller noget helt andet. Internt støtter vi op om hver eneste ansat gennem personlige udviklingsplaner med tiltag, som både styrker medarbejderen og Forsvaret.

En anderledes arbejdsplads.
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.