Gå til hovedindhold
Jobbet "IT-supporter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ønsker du at skifte spor og måske prøve noget nyt? Kan du arbejde selvstændigt? Er du serviceminded? Kan levere et stykke arbejde i høj kvalitet? Har du gode samarbejdsevner, og kan du styrke It-elementets opgaveløsning? Så er det dig, vi kan bruge.

Om os
IT-elementet ved Jydske Dragonregiment indgår i Garnisonsstøtteelementet (GSE) som er et element direkte under Chefen for Jydske Dragonregiment (RC). GSE varetager bl.a. kontaktvirksomhed, pressetjeneste og beredskabstjeneste ved Jydske Dra-gonregiment, hvor tre bataljoner har til huse.

GSE er et lille element med 14 militære ansatte samt en civil, hertil også en del fleksjobbere. I GSE indgår endvidere Undervisningsmaterielkontoret (UMAK). Der er en god omgangstone og et godt socialt miljø. Der lægges vægt på åbenhed, positive interne relationer, godt humør og høj kvalitet i opgaveløsningen.

IT-elementet består af to militære IT-supporter uddannet personel (M100 niveau) heraf en KP (M113) og en KS/OKS (M112).

Det er GSE mission at fokusere alle processer og aktiviteter på at støtte enhedernes produktion og indsættelse af topprofessionelle dragoner og enheder. Det er GSE strategi gennem forudseenhed og rettidig omhu, servicemindedhed og en samarbejdsvillig indstilling samt ved effektivitet og fleksibilitet opbygget gennem individuel kompetenceudvikling og internt samarbejde at støtte regimentschefen i gennemførelsen af de opgaver regimentet er pålagt.

Der er i stillingen generelt gode muligheder for fleksibel tjeneste. Tillige stilles der en fjernarbejdsplads til rådighed for dig, hvorved du også har mulighed for en vis fleksibilitet i din opgaveløsning.

Om stillingen
Du varetager alment forekommende opgaver indenfor IT-elementets opgaveløsning, herunder:

  • Brugersupport, administration og service på FIIN og INTERNET materiel, software og periferiudstyr.
  • Oprettelse og opfølgning på RFC.
  • Konfiguration, opsætning, systemmanagement, kontrol og optælling samt drift af LAN/FIIN/INTERNET herunder sikkerhedsforhold såsom opdatering og drift af antivirus, fire-wall, netfiltre mv. samt halvårlige ASO-kontroller.

SI bidrager til konfigurering og implementering af udvidelser og ændringer af netværk og hardware ifm. nye projekter herunder især IT-mæssig sammenhæng med etablissement såsom bygninger og øvrige faciliteter.

SI bidrager til alment forekommende administrative opgaver primært med relation til IT drift, brug af software mv.

Om dig
Du er minimum udnævnt til konstabel og har forrettet tilfredsstillende tjeneste.

Du har gennemført faglige uddannelser som IT - supporter og LAN Administrator, og du har viden og erfaringer fra fagområdet, samt B-kørekort.

Har du en militær uddannelse, men trænger til at skifte spor, så kan vi også tilbyde at uddanne dig. Dette såfremt du vurderes egnet til at gennemføre uddannelsen. Uddannelsen tager ca. 2 ½ år.

Du kan arbejde selvstændigt, men også omsætte din faglighed i samarbejde med din kollega.

FOKUS kompetencer der er væsentlige: Samarbejde (bidrager aktivt til opgaveløsningen i samspil med andre), faglighed (holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen) og fleksibilitet (Omstiller sig i forhold til nye krav).

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglig konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for garnisonsstøtteelementet MJ B. Villsen på telefon 7282 4520, eller via mail JDR-GSE01@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS245@MIL.dk eller telefon 3266 5093. 

Ansøgningsfristen er den 28. februar 2018 og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder