Jobbet "IT-Support lærling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at være IT-Supporter på en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du møder mange forskellige mennesker i dit daglige arbejde? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.

Om os
Vi er et IT - team i Ballerup, som er en del af forsvarets regionale IT-servicecenter. Teamet består af 8 medarbejdere, som løser IT opgaver for alle brugerne i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup samt for bl.a. Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution, som er placeret på Sjælland. En bestanddel i vores gener er, at vi hele tiden skal have fokus på, at forsvaret er afhængig af, at al IT fungerer, idet forsvaret 24/7 skal kunne være operative i hele verden. Dette er vi indirekte er en del af.

Om stillingen
Du bliver en del af et alsidigt og engageret drift- og support team, hvor vi som team yder professionel support til alle vores brugere. I stillingen indgår du i vores servicedesk, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere fra daglig support, fejlfinding og retning, samt at opbygge, konfigurere og vedligeholde pc´er. 

Din uddannelse varer ca. 2 år og består af et praktikforløb kombineret med et teoretisk forløb på skole.

Du vil under uddannelsen komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, såsom:

  • Installation og vedligeholdelse af fortrinsvis Microsoft løsninger
  • Klargøring og installering af PC
  • Supportere brugerne
  • Fejlfinding på hardware og netværk
  • Brugeradministration

Du indgår i teamet på lige vilkår med dine kollegaer. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, hvor du samtidigt vil blive fagligt udfordret. 

Om dig
Du skal have interesse for IT, og har måske allerede en stor viden på området. Da du kommer til at servicere mange brugere, forventer vi, at du er serviceorienteret, i mødekommende og kan kommunikere med mange forskellige mennesker. Det er derfor vigtigt, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver. Sidst men ikke mindst er du ansvarsbevidst og har teknisk flair samt forståelse for de mere komplekse opgaver i forbindelse med drift af IT.

Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangseksamen, eller tilsvarende. Du behersker engelsk i tale og skrift. Som minimum har gennemført grundforløb inden for strøm, styring og IT med tilfredsstillende resultat. Ligeledes at du har viljen og lysten til at arbejde i et anderledes miljø. Hvis du gennemført hærens basisuddannelse er dette en fordel, men ikke et krav.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for Håndværker i Staten
Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 11.148,08 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 18.252,78 kr. pr. måned. 

Som ansat i forsvaret er du underlagt særlige vilkår. Du skal kunne sikkerheds-godkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet

Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Chef for regionalt servicecenter Darran Mear på 4194 6263, eller ved spørgsmål om løn- og ansættelses-vilkår HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 7281 9158.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via at klikke på linket "Ansøg" og vedhæfte ansøgningen, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden dokumentation. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 8. Juni 2018.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24, 2018.
Tiltrædelse den 1. Juli 2018.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsnin-gen gennem dynamik og nytænkning.

En anderledes arbejdsplads
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder