Sidste år leverede Danske Spil et overskud på 2,8 milliarder kr. til staten. Og knap halvdelen af pengene gik direkte til udlodningsmidlerne. På den måde bliver Danske Spils overskud til samfundets overskud. Udlodningsmidlerne er nemlig samfundets overskud til foreningsliv, kultur og idræt. Men på et stærkt konkurrencepræget marked ville det ikke kunne lade sig gøre uden medarbejdere med mentalt overskud. Og lige nu søger vi en studentermedhjælper, der vil være med på holdet.

 Et Incident Management team i et komplekst multisourcing set-up.
Hovedansvarsområdet i Incident Management er incident management og vi har fokus på at indkommende incidents bliver håndteret grundigt og sikkert i samarbejde med relevante leverandører og interne teams. Incident Management teamet er placeret i Danske Spils IT-afdeling og vi er et dedikeret hold kombineret af 10 Incident Managers og 4 studentermedhjælpere. 

Som studentermedhjælper i Danske Spil har du gode muligheder for en fuldtidsstilling, når din uddannelse er gennemført, da vi ofte forlænger samarbejdet til fastansættelser. Vi oplever også at store konsulenthuse, har fået øjnene op for vores studentermedhjælpere og tilbyder dem fastansættelse.

Mark T. Carstensen som tidligere har været studentermedhjælper og som nu er fastansat i Incident Management fortæller om jobbet: ”I jobbet som Incident Manager, møder jeg mange forskellige problemstillinger. Det giver mig et helt specielt indblik i hverdagen i en stor IT-afdeling, som har styrket mig meget i min uddannelse i datalogi. I forhold til kodning, har det været vigtigt for mig at kende til, hvor fejl opstår, og hvordan jeg igen kan få det til at fungere.”

Dig og dine opgaver.
Som studentermedhjælper i Incident Management bliver du en fast del af vores dagligdag i teamet. Du kommer primært til at skulle arbejde med at håndtere indkommende incidents. Derfor er det vigtigt for os, at du er grundig og god til at følge op, således du følger dine opgaver helt til dørs. Derudover er det vigtigt, at du:

  • Er en stærk kommunikatør på både Dansk og engelsk i tale og skrift, da du skal kunne tage stafetten i pressede situationer og styre kommunikationen til de forskellige afdelinger og teams i Danske Spil samt eksterne leverandører.
  • Har en god teknisk forståelse.  
  • Har 2-3 år tilbage af din uddannelse, gerne inden for IT.
  • Har styr på deadlines og holder både dig selv og dine samarbejdspartnere oppe på disse.

Som studentermedhjælper i Incident Management er det vigtigt, at du er hurtig til at reagere og klar til at forfølge vores incidents, når de opstår. Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Håndtering af incidents, herunder oprettelse af sager og eskalering til relevante leverandører. Det kan for eksempel være at vores Lotto- eller Oddset-app ikke virker.
  • At påtage dig ansvaret for større og mindre hændelse og drive dem til vellykkede løsninger.
  • Kommunikation vedrørende nedbrud til interne interessenter og til vores kunder.

Vil du gøre karriere hos os?
Send din ansøgning til os senest d. 30. september 2020. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mikkel Wiil på mail miwi@danskespil.dk. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sarah Kirstine Andersen på mail skan@danskespil.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.