Gå til hovedindhold
search

Er du motiveret for at arbejde med Region Midtjyllands Mobility platform (MDM)? Og er du teknisk dygtig og passioneret omkring automatisering? Så er muligheden her!

Du bliver en del af kontoret It-drift i området Klienter, hvor vi er ca. 25 medarbejdere med forskellig baggrund og alder. It-drift er den operationelle del af regionens it-afdeling, der har ansvaret for stabil drift af it-systemer i hele regionen til gavn for hospitalerne og i sidste ende patienterne.

Ny it-platform med mange applikationer og mobile apps
Vi har implementeret en ny it-platform med mange applikationer og mobile apps til brugerne. Vi forvalter Mobility og er fødselshjælper til fastlæggelse af nye standarder og samarbejder med hospitalerne om håndtering af nye apps, modtager nye apps fra produktgrupperne og koordinerer mellem interne og eksterne aktører.

De opgaver, du sammen med dine kolleger i Unified Communication-teamet(UC) skal løse, er f.eks.:

  • Drift af regionens MDM-platform (AirWatch på Windows Server2012/2016)
  • At håndtere og tage ansvar for support-tickets ved producent (VMWare)
  • At koordinere mellem UC-teamet og Mobility-gruppen
  • At håndtere licenser (apps og backend) - bl.a. sikre opdatering af certifikater på miljøet
  • Deployment af apps
  • At udarbejde dokumentation og vejledninger
  • Fejlretning

Dit arbejdssted kan være i enten Aarhus eller Viborg.

Dygtig kommunikator med tekniske evner
Du har en relevant it-uddannelse eller erfaring, der modsvarer det. Det vigtigste for os er, at du brænder for det, du laver, og at du har en passion for automatisering og ønsker at skabe langsigtede løsninger, som passer ind i et komplekst it-miljø.

Du har godt kendskab til, hvordan smartphones, tablets og apps fungerer - og det er et plus, hvis du f.eks. også kender til andre UC-discipliner (chat, presense, mail og kalender, videokonference, telefoni m.v.). Derudover har du et grundigt kendskab til de mest forekommende it-standarder i virksomheders infrastruktur.

Med ansvarsfølelse og engagement fokuserer du på sikker drift. Din strukturerede og kvalitetsbevidste tilgang gør, at du kan gennemskue fejlmeldinger og er med til at skabe overblik i et komplekst it-miljø.

Du er god til at følge op på aftaler, da vi har en del eksterne og interne leverandører, og vi skal håndtere forvaltningsaftaler mellem UC og de forskellige app-udviklere. Du får en bred brugerkontakt, så derfor kommunikerer du klart og anerkendende - og din evne til at samarbejde samt din nysgerrighed gør, at du sandsynligvis let skaber relationer på tværs af It.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os
Vi ønsker at udvikle os selv og hinanden og stiler efter at være nogle af de bedste inden for vores område. Du kommer til at arbejde sammen med kolleger, som du kan sparre med og lære af.

I It-afdelingen tror vi på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling, og du bliver bl.a. certificeret i ITIL Foundation.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Mød vores netværksspecialist Peter og se, hvad han siger om at arbejde i It-afdelingen.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jens Kristensen på 3046 3757 eller jens.kristensen@stab.rm.dk.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. oktober 2018. Vi forventer at holde samtaler den 15. november 2018.

Sikker og stabil it-drift til 36.000 brugere i ambulancer, på hospitaler, regionshuse og institutioner
Region Midtjylland driver alle hospitalerne i Midtjylland, og vi har en af landets største it-afdelinger med omkring 430 medarbejdere. It-afdelingen servicerer regionens ca. 36.000 brugere, der rundt omkring på hospitaler, regionshuse, ambulancer og institutioner er afhængige af sikker og stabil it-drift. Dit engagement i jobbet har derfor stor betydning for rigtig mange mennesker.

Vores Service desk har flere år i træk fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed - det kan du læse om her.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale