Jobbet "IT-specialist til Intern Revision" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du øje for IT-revision, IT-governance, risikostyring og intern kontrol?
ATP er en koncern med en kompleks IT-struktur. IT-revision er en betydelig faktor i den forbindelse, og det stiller krav til vores kompetencer på området. I Intern Revision har vi lagt en ny strategi for, hvordan den Interne Revision fremadrettet skal se ud. Og som en del af udviklingen er vi nu på udkig efter en IT-specialist med stærke kompetencer inden for IT-revision, herunder vurdering af infrastruktur, systemer, sikkerhed, governance, outsourcing og databehandling.

Vi søger dig, der vil tage del i implementeringen af den nye strategi, herunder eksekveringen af den risikobaserede revisionsplan, der er aftalt med ATP’s direktion, revisionsudvalg og bestyrelse.

Du trives med selvstændighed, er i stand til at planlægge, udføre og rapportere på revisionen. Og så har du lyst til at bidrage inden for et eller flere af nedenstående områder:

  • værdiskabende revision af generelle IT-kontroller, herunder platforme, infrastruktur og systemer 

  • revision af IT-governance, IT-sikkerhedsstyring, IT-risikostyring, IT-outsourcing samt rapportering til ledelsen

  • indsigt og sparring ved gennemgang af IT-anvendelsen, IT-projekter og IT-strategi og/eller politikker

  • dataudtræk, databehandling og dataanalyse

  • videreudvikling af den risikobaserede revisionsplan for IT-området

  • udvikling af vores revisionsproces og -metode både på IT-området og ift. de generelle revisionsprocesser med henblik på i videst muligt omfang af få revisionsbeviset fra automatiserede processer.

Er du erfaren?
Vi er på udkig efter en kollega med minimum 4-6 års relevant erfaring. Der er flere veje til jobbet, men vi forestiller os, at du har arbejdet i en større intern revision/et af de større revisionshuse, ligesom du sandsynligvis har:

  • en kandidatgrad inden for IT eller revision

  • certificering(er) inden for IT-revision eller IT-sikkerhed (CISA, CISM. ISO 27001 lead auditor eller lignende – eller er på vej til at tage dem), samt interesse og lyst til yderligere uddannelse inden for IT-revision

  • kendskab til ISAE 3000 og 3402 erklæringer, GDPR, ISO 27001/27701 samt fx COBiT, NIST eller lignende frameworks.

Som person er du serviceminded og god til at kommunikere med dine interessenter. Du tager ansvar og ejerskab, ligesom du er selvstændig, proaktiv, initiativrig og typen, der sørger for, at deadlines overholdes.

Vil du udvikle dig i en af Europas største pensionskasser?
Vi glæder os til at byde dig velkommen i en ambitiøs revisionsafdeling, der består af 11 dygtige medarbejdere. Vores opgaver er mange- og forskelligartede og omfatter revision af operationelle processer, investeringer og risikostyring, hensættelser, revision af årsrapporter samt IT-revision og offentlig revision.

Vi tilbyder et udfordrende job i en virksomhed, hvor vi har høje ambitioner, når det gælder faglighed, og når det handler om godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Vi tilbyder et arbejdsliv i balance. Det kræver en fleksibel organisation med plads til den enkelte - og det har vi.

Du får en høj grad af medindflydelse på dine arbejdsopgaver, og du er selv med til at påvirke retningen af din karriere og udvikling alt efter, hvor dine interesser og kompetencer ligger. Din løbende udvikling sikres både på opgaverne, men også ved de årlige efteruddannelsestimer, der er en fast del af Intern Revisions udviklingsprogram.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet.

=dig? Så send en ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte revisionschef Christoffer Max Jensen på tlf. 2112 5241 eller mail cxj@atp.dk. Send os din ansøgning senest onsdag d. 27. januar. Vi afholder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.