Jobbet "IT-Specialist til en spændende afdeling i forsvaret på Skive Kaserne" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om os
Vi i, Lokal IT Skive er en del af det Regionale Servicecenter Midtjylland, som organisatorisk er placeret under Program It-konsolidering og Transformation, ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, i alt er vi ca. 400 ansatte i hele organisationen.

Vi løser primært de lokale IT opgaver for alle brugere i Skive, men der kan også være andre lokaliteter i Jylland hvor vi byder ind med support. På sigt vil arbejdet komme til, at omfatte flere lokaliteter/områder i Midtjylland. Desuden driver vi vores eget netværk, hvorfor der er gode muligheder for at udvikle sig inden for netværksområdet.

Vores team består af 6 medarbejdere – En leder, 3 fastansatte og 2 elever. Vi har alle flere års erfaring inden for IT og deler sammen ønsket om, at yde den bedst mulige support på kortest tid.

Vores hverdag er præget af en afslappet omgangstone, hvor alle trods deres titel har egne ansvarsområder – Dette giver os mulighed for, at fordele opgaverne til den af os, med mest viden inden for området.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden at du skal give afkald på kompetenceudvikling og udfordrende arbejde.

Citat fra en kollega:
”Vores team består af fagligt dygtige medarbejdere, og vi gode til at sparre med hinanden – også når der er travlt. På kontoret er der desuden altid plads til sjov og smil – vi laver faktisk rigtig meget gas med hinanden. Jeg sætter pris på vores gode samarbejde både kollegialt og fagligt.”

Vi har fingeren i jorden i forhold til vores bruger, fordi vi er så tæt på dem. Det giver os en stor indsigt i deres hverdag, som vi aktivt bruger i forbindelse med planlægning og prioritering af vores opgaver. En fordel vi alle drager nytte af.

Om stillingen
Du vil være med til at varetage mange spændende og alsidige opgaver inden for drift, service og supportområdet. I jobbet indgår du i vores serviceteam, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere fra enkelte telefonsupport opgaver til personlig kontakt til brugere, med vidt forskellige baggrunde.

Du skal trives med opgaver, som er forskellige, og du skal kunne tilpasse dig efter brugerens behov og viden.

Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:
• Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger
• Klargøring og installering af PC
• Fejlfinding på hardware og netværk
• Brugeradministration
• Undervisning i nye systemer til Forsvarets brugere

Du indgår i teamet på lige vilkår med dine kollegaer. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og du vil løbende få faglige udfordringer.

Om dig
Du har en erhvervsfaglig uddannelse som IT-supporter, eller har en anden relevant IT uddannelse, eller minimum to års erfaring med IT arbejde.

Har du erfaring med netværk, trådløst, kablet og konfiguration, PC hardware, Microsoft løsninger vil dette være en fordel.

Som person er du robust, struktureret og selvkørende, og er i stand til at planlægge din egen arbejdsdag med opfølgning og afrapportering.

Det er altafgørende, at du kan lide at arbejde i et team og løse opgaver på kryds og tværs af organisationen og dermed engagere dig i dit arbejde og have ønske om at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på løbende selv at sætte dig ind i nye produkter og teknologier, når det er nødvendigt.

Du skal kunne tale og skrive dansk og engelsk på et højt niveau. Endvidere er det et krav, at du har kørekort kat. B.

Derudover skal have styr på PC hardware og Microsoft produkter og det vil være en fordel at have kendskab til ITIL og ITSM værktøj (Remedy). Et forudgående kendskab til en af Forsvarets organisationer vil være et godt udgangspunkt, men er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både civilt og militært

Civile ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Grundlønnen vil afhænge af din erhvervsuddannelse, samt erfaring fra tidligere lignende IT stillinger. Din samlede løn, vil bestå af en grundløn samt et eventuelt individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer.

Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og Ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af lokal IT Skive Kenni Jensen. Tlf. 7282 5041.

Har du spørgsmål til de civile løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på telefon 7281 9156. Har du spørgsmål til de militære løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm på telefon 7281 9696.

Ansøgningsfristen er fredag den 3. juni 2022. Samtaler bliver holdt løbende.

Stillingen er til besættelse pr. den 1. juli 2022. Eller hurtigst muligt herefter.

Du bedes søge stillingen via linket "Ansøg". Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.