Jobbet "IT-Sikkerhedsspecialist til CBS" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

CBS søger ny kollega til driftsteam med ansvar operationel sikkerhed

Indledning
CBS er i gang med at styrke arbejdet med IT-sikkerhed i forbindelse med drift og udvikling, og ønsker at ansætte en sikkerhedsspecialist med erfaringer inden for Security Operations, Log Management og SIEM, best practices inden for drift af både Microsoft og open source-systemer, samt best practices inden for systemudvikling og configuration management. Området dækker både vores on premise- og cloud-løsninger.

Stillingen er nyoprettet og indeholder også arbejdet med at lokalisere nye indsatsområder og tilrettelægge disse på en hensigtsmæssig måde. Desuden skal du koordinere og organisere de allerede eksisterende områder, således at de lever op til de relevante risikovurderinger.

Stillingen refererer til Driftschefen, og der vil være relationer og samarbejde med mange enheder og forskellige roller på CBS. Det er vigtigt at dette samarbejde bliver målrettet og frugtbart, således at sikkerhedstiltagene har gennemslagskraft på alle relevante områder.

Konkret bliver du blandt andet ansvarlig for Log Management og SIEM samt løbende opbygning og vedligehold af disse med det mål at opnå bedre sikkerhedspraksis. Der vil også være opgaver i relation til security by default og security by design, da vi arbejder hen imod, at sikkerhed altid er tænkt ind fra starten i både drift og udvikling. Dette er en tværgående opgave, som berører hele IT-afdelingen.

Arbejdsopgaver i stillingen
Der er blandt andet følgende hovedopgaver i stillingen:

  • Log Management og SIEM sandsynligvis baseret på ELK stack, herunder tilrettelæggelse af monitorering/rapportering samt bidrage til og sikre håndtering af hændelser.
  • Udvikle og formidle best practices IT-afdelingen inden for drift, vedligehold, oppetid, udviklings- og konfigurationsstyring.
  • Arbejde med og udvikle processer indenfor sårbarhedsskanninger og CIS20
  • Tilrettelægge overholdelse af sikkerhedspolitikker på tværs af IT-afdelingen
  • Sparring i forhold til sikkerhedspraksis i forbindelse med drift udvikling og vedligehold
  • Awareness-opgaver i IT-afdelingen
  • Driftsarbejde på relevante systemer
  • Deltagelse i projekter og projektarbejde

Dine kvalifikationer og personlige kompetencer
Stillingen kræver en person med blandt andet følgende kompetencer:

  • Teknisk erfaring med operationel informationssikkerhed i sammenhæng med især driftstilrettelæggelse og håndtering af sikkerhedshændelser.
  • Informationssikkerhedsuddannelse og/eller sikkerhedscertificeringer
  • Dybtgående kendskab til teknisk IT-infrastruktur
  • Erfaring med sikkerhed, logning/SIEM og rapportering
  • Erfaring med projektdeltagelse og evt. også projektledelse.

Derudover lægger vi vægt på at:

  • Du er engageret, fleksibel og målrettet
  • Du kan følge opgaver til dørs og tage selvstændigt ansvar
  • Du har en professionel og åben måde at kommunikere på
  • Du har erfaring med projektarbejde og er en god teamplayer
  • Du lægger vægt på rettidig og opdateret dokumentation.

Endelig skal du have engelskkompetencer på et niveau, der svarer til stillingens indhold og krav.

Driftsenheden
Driftsenheden har ansvar for at vedligeholde og styre CBS’ IT-infrastruktur, herunder netværk, directory-services, e-mail, databasesystemer, forretningsapplikationer, backup og sikkerhed. Vi har fokus på konsolidering og standardisering, og vi styrer vores teknologiske rejse ved hjælp af vores teknologistrategi som sætter rammerne for, hvilke teknologier der anvendes. Driftsenheden består af 15 engagerede medarbejdere, og vi lægger vægt på professionelt samarbejde, kompetenceudvikling og samarbejde på tværs af ansvarsområderne. Dette opnår vi gennem en høj grad af åbenhed, dialog og gensidig respekt. I Driftsenheden benytter vi dagligt Kanban til løbende koordinering og vidensdeling.

Vi tilbyder

  • En travl og spændende hverdag med varierende opgaver inden for forskellige faglige områder
  • At få ansvar for og deltage i drift og vedligehold af CBS’ IT-systemer og gøre en forskel
  • Stor mulighed for at medvirke til at tilrettelægge opgaver
  • En uformel omgangsform
  • En arbejdsplads med foretrukne værdier som forretningsdreven IT, teamspirit og involvering
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Et alsidigt teknologisk miljø, der udfordrer din evne til udogmatisk at tænke ’på tværs’
  • Rummelige rammer for tilrettelæggelse af opgaver og en fleksibel arbejdstid (flextid)

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte It-driftschef Morten N. Nielsen på mnn.it@cbs.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag den 16. Jan 2022.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket "Ansøg", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.