Jobbet "IT-Service Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-Service Manager med interesse for data til drift og udvikling af Danmarks Adresseregister

Vi søger en engageret kollega, der kan stå for overvågning af driften af Danmarks Adresseregister og sikre registrets samspil med øvrige grunddataregistre og distributionskanaler. Du kan varetage styrelsens rolle i forhold til vedligehold og udvikling af registret.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 pct. i 2030, og vi arbejder for, at denne reduktion fremmes og understøttes af data.

Vi overtager pr. 1 juli 2020 ansvaret for drift, vedligehold og videreudvikling af Danmarks Adresseregister (DAR). Dette ansvar har hidtil været bemyndiget til et eksternt selskab. Ved overtagelsen af ansvaret for DAR indtræder vi i kontrakt med en ekstern leverandør om drift og videreudvikling af DAR. Vi søger derfor en person, der på SDFE-siden kan sikre systemdrift og vedligehold af DAR.

DAR er det autoritative grunddataregister for adresser i Danmark og er med til at sikre en effektiv offentlig forvaltning. I DAR registreres og vedligeholdes Danmarks adresser ét sted. DARs samspil med andre grunddataregistre, fx BBR og CPR, sker bl.a. via Datafordeleren, der er den fællesoffentlige IT-løsning til distribution af grunddata. Adressedata distribueres via Datafordeleren og AWS-suiten, som giver myndigheder, virksomheder og borgere mulighed for at anvende autoritative adresser i deres IT-systemer. Det er kommunerne, der anvender og ajourfører i DAR.

Som vores nye kollega indgår du i kontoret ”Forvaltningsdata”, der bl.a. varetager det overordnede myndighedsansvar for adresseområdet. Forvaltningsdata er ét af 14 kontorer i styrelsen, hvor vi er 15 medarbejdere. Du bliver en del af adresseteamet, der kommer til at bestå af 7 specialiserede kolleger, der med forskellige fagligheder bidrager til løsning af adresseopgaverne.

Dine arbejdsopgaver

  • overvågning af driften af DAR
  • godkendelse, koordinering og opfølgning på changes, releases og incidents
  • dialog og styring af leverandøren af systemet
  • styring af aktiviteter op mod Datafordeleren
  • teknisk support af anvendere af adressedata på Datafordeler
  • fejlsøgning og kvalitetssikring af data og dataflow mellem register og distributionskanaler
  • specificering og kvalitetssikring af ændringsanmodninger
  • tovholder på testforløb  

Om dig
Du har relevant IT- eller akademisk uddannelse og

  • erfaring med drift og videreudvikling af IT-systemer
  • erfaring med registerdrift- og udvikling, test, datamodellering samt ændrings- og incident håndtering
  • er hurtigt opfattende og har evne til at gennemskue komplekse IT-sammenhænge
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan lide at indgå i samarbejde på tværs af faggrænser og organisationer
  • arbejder selvstændigt og struktureret og er grundig og detaljeorienteret

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Grunddataområdet og til ITIL-metoder. Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, har en positiv tilgang til opgaveløsningen og interesserer dig for samspillet mellem IT, data og forretning

Vi tilbyder
Du bliver en del af en fagligt ambitiøs styrelse, som spiller en central rolle i at sikre grundlaget for det datadrevne samfund. Du vil opleve et hus med højt til loftet og en afslappet omgangstone. Du får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem udfordrende opgaver, uddannelse og kurser.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som AC-specialist i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet med tilhørende insti­tutioner.

Ønsker du yderligere oplysninger
Du kan kontakte kontorchef Line Theil Elikofer på telefon 7254 5605 eller funktionsleder Jens Hollænder på telefon 7254 5042.

Ansøgning
Du søger stillingen online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 5. februar 2020. Samtaler forventes afholdt den 19. - 20. februar.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder