Jobbet "IT Risk Manager til LB Forsikring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du lægge sjæl i dine og afdelingens opgaver?
Som Senior IT Risk Manager bliver du en del af afdelingen ”GRC og Informationssikkerhed”. Vi er en del af koncernområdet ”Risikostyring og Koncernjura”.

I afdelingen ”GRC og Informationssikkerhed” er vi otte kolleger, der har til opgave at understøtte, at LB lever op til de mange krav i forhold til informations- og cybersikkerhed og GDPR gennem god rådgivning og sparring til forretningen. Vi arbejder også aktivt med hændelser som en del af LBs 1. linje risikostyring. Dine fremtidige kolleger er derfor GRC Managers, IT Risk Manager og GDPR-jurister. Vi værdsætter hinandens forskellige fagligheder og sparrer åbent med hinanden for at levere de bedste resultater.

Du får en aktiv og udførende rolle i afdelingens brede arbejde med cyber- og informationssikkerhed. Vi arbejder for, at IT-sikkerhed er en naturlig og værdiskabende del i udviklingen af LB Forsikring. Det gør vi i samarbejde med resten af LB. I ”GRC og Informationssikkerhed” laver vi fx risikovurderinger i samarbejde med forretningen, styring af LB’s IT-risici og rapporteringer til vores bestyrelse. Vi har også komplekse rådgivningsopgaver, hvor vi fx er med ved leverandørscreening, rådgivning ved nye projekter mv. Der er derfor tale om en meget varieret opgaveportefølje.

Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • Skabe overblik og vedligeholde styringen af IT-risici, bl.a. med baggrund i LB’s forretningskonsekvensanalyser (BIA).
  • Bistå med udvikling og forankring af processer og værktøjer til understøttelse af det løbende it- og informationssikkerhedsarbejde på tværs af LB.
  • Udarbejde risikovurderinger, opdatere trusselskatalog, gennemgå erklæringer fra leverandører og følge løbende op på it-sikkerhedshændelser og kontrolmiljøet og deres påvirkning på it-risiko billedet.
  • Være med til at implementere forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen), der finder anvendelse fra januar 2025.
  • Koordinere og varetage beredskabsområdet.

Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?
Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig.

Ideelt set har du en relevant uddannelse og nogle års praktisk erfaring med it- og informationssikkerhed. Du har måske kendskab til anerkendte standarder, fx ISO 27001/2 og CISv8, og evt. en certificering (CISSP el. lign.) eller ønsker at blive certificeret i det.

Derudover ser vi gerne at du opfylder følgende:

  • Du har erfaring med at designe IT-risikoprocesser og rapporteringer, og du holder dig helt ajour med, hvad der rør sig indenfor cybersikkerhed. Du har måske også erfaring med at bestyre et IT-beredskab.
  • Du kombinerer din høje faglighed med en solid forretningsforståelse, hvor du er nysgerrig og opsøgende i din tilgang til forretningens behov.
  • Du er en dygtig kommunikator på skrift og i tale. Du kan formidle og omsætte din viden og grundighed til gode løsninger, processer og værktøjer samt til forankring og vedligeholdelse.
  • Du har en god teknisk indsigt, og kan sparre med IT-arkitekter, udviklere og IT-sikkerhedsspecialister, hvor du forstår både det menneskelige såvel som det tekniske aspekt af at sikre god cyber- og informationssikkerhed.
  • Du har motivationen og evnerne til at favne din viden om cyber- og informationssikkerhed og de regulatoriske krav i en finansiel virksomhed, for dermed at levere en proaktiv IT-risikostyring. Du er derfor bl.a. også parat til at samtænke GDPR og it-sikkerhed.

Som person er du analytisk, løsningsorienteret og pragmatisk. Du er i stand til at håndtere en stor opgaveportefølje. Du evner af egen drift at udvikle og tilrettelægge implementeringstiltag, processer og værktøjer. Du skal være hands-on i forhold til at understøtte forretningen, så vi forventer, at du arbejder selvstændigt, og står solidt på din faglighed. Du er god til at skabe tætte relationer på tværs af faglige og organisatoriske niveauer.

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB:
”Man kan mærke det liv, der er på alle planer i huset. Der bliver også taget mange kulturelle ting ind i huset, så man kan også mærke, at vi stadig holder fast i vores sjæl og historie.”

”Det gør det rart at være her, fordi du kan have dig selv med på arbejdet. Det er det, der gør, at man føler sig hjemme. Vi føler os som en del af et fællesskab.”

”Når vi ruller nye tiltag ud, lægger vi vægt på at få en dialog frem. Vi bruger relativt lang tid ude i forretningen, hvor det handler om at lytte, samle op og få input med tilbage.”

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.