Jobbet "IT-projektledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Friske kræfter med drive til at lede projekter for sikring af fremtidens gældsinddrivelse fra det offentlige.

Vil du arbejde med it-projekter, der gør en samfundsmæssig forskel? Er du struktureret, ansvarsfuld, serviceminded og god til at samarbejde? Har du lyst til at udvikle dig som projektleder og motiveres du af at sikre succes i en kompleks verden? Så er du en af de kommende projektledere, vi er på udkig efter i kontoret PMO Gældssystemer.

Vi står over for en spændende og ambitiøs opgave, hvor vi i samarbejde med Gældsstyrelsen skal udvikle de helt rigtige it-løsninger, der understøtter Gældsstyrelsens strategi og forretningsmæssige behov i forhold til data, systemdrift og systemudvikling. Vi leverer it-løsninger, der skal sikre korrekt inddrivelse af offentlig gæld.

Du kommer til at stå i spidsen for projekter, hvis succesfulde gennemførelse er en afgørende forudsætning for at sikre fremtidens skatteforvaltning.

Projektledelse af fremtidens løsninger til håndtering og inddrivelse af offentlig gæld
Fagområdet Gæld og Motor fungerer som Single Point of Contact for Gældsstyrelsen og har en central rolle i at effektuere de ønsker og behov, som Gældsstyrelsen har ift. data, systemdrift og systemudvikling. PMO Gældssystemer kontoret varetager den overordnede, samlede styring i relation til projekter knyttet til inddrivelsesområdet, herunder sikre at der styres på og følges op på projektstatus, fremdrift, økonomi mv. overfor projekternes ledelse, samt betjene styregrupper, beslutningsfora mv.

Som kommende projektleder kan du se frem til at planlægge og gennemføre projekter i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere.

Du får ansvaret for at:

  • gennemføre projekter inden for aftalte tid, kvalitet og budget
  • sikre løbende planlægning og opfølgning
  • sikre brugerinvolvering og samarbejde med de primære interessenter
  • rapportere til styregrupper og beslutningstagere
  • håndtere interessenter, styregrupper, styre risici og håndtere ændringer.

Du får en bred samarbejdsflade, lige fra skatterevisorer til professionelle it-udviklere, i arbejdet med at sikre fremtidens gældsinddrivelse.

Den organisatoriske forankring bliver i vores nyetablerede kontor PMO Gældssystemer i Fagområdet Gæld & Motor.

Projektleder med gennemslagskraft
Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende og er interesseret i at supplere med en projektlederuddannelse. På sigt vil du kunne opnå certificeringer som f.eks. PRINCE2 og SAFe. Det er en fordel, hvis du har erfaring med it-udvikling generelt og en interesse for forandringsledelse og processtyring.

Desuden er det en fordel, hvis du har interesse i at arbejde med data i en offentlig kontekst.

For at få succes i stillingen ser vi gerne, at du:

  • har interesse for projektmetoder f.eks. vandfaldprojekter og agil udvikling - herunder kanban, SAFe og Statens It-projektmodel mv.
  • har sans for relationer og evner at bygge bro både internt og mellem Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og vores samarbejdspartnere
  • er en god kommunikator (skriftligt og mundtligt)
  • sikrer rettidig involvering af interessenter og inddrager styregruppen
  • er selvstændig, målrettet og kan motivere og lede andre gennem dit engagement og personlige gennemslagskraft.

Et job med udviklingsmuligheder og mulighed for at løfte din faglighed til nye højder
Du kan se frem til at blive en vigtig del af et nyetableret team bestående af flere projektledere, der giver sparring på såvel konkrete opgaver i projekter som også projektfagligheden. Det primære mål for teamet er at sikre en professionel projektgennemførelse af it-udviklingsprojekter, hvor udvikling kan være intern såvel som outsourcet. Du får mulighed for at være med til at præge udviklingen af opgaven. Du får i stillingen en unik mulighed for at udvikle dine kompetencer og få bred erfaring med det daglige arbejde i en innovativ og moderne styrelse.

Samarbejde og videndeling er vigtigt for os, så vi udnytter vores kompetencer bedst muligt og hele tiden lærer af hinanden. Vi arbejder på tværs af styringsrammeværk og bruger blandt andet Statens It-projektmodel til styring og SAFe som ramme om vores udvikling.

Derudover vil du få mulighed for at blive del af et netværk med erfarne projektledere i Styrelsens Community of Practice (CoP) for projektledere.

Introduktion og god work life balance
Du kan se frem til at samarbejde i et dynamisk miljø. Stemningen er god mellem os, omgangstonen uformel og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode. Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i, hvordan UFST fungerer, og du vil udvikle dig som projektleder - Dels ved kursusaktivitet, men i stor grad med hands-on erfaring, sparring med kollegaer og deltagelse i netværk.

Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm Station og har gratis parkering i kælderen. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie & fritid til at hænge sammen.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 1. juni 2022.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef for PMO Gældssystemer, Martin Larsen på telefon 72 38 41 75.

Der kan indgå en case, logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder