Jobbet "IT-Projektleder til SAP-system i Skatteforvaltningen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du kommer til at være en del af et teknisk team med mange højt kvalificerede og engagerede SAP-medarbejdere, som har fokus på at få etableret de bedste forretningsløsninger i SAP systemerne.

I denne stilling er du det proaktive omdrejningspunkt for flere større videreudviklingsprojekter og - opgaver i et af Skatteforvaltningens forretningskritiske SAP ERP-systemer, som bl.a. håndterer Skatteministeriets interne Regnskab og HR-data. Systemet skal indenfor de kommende år fremtidssikres ved en migrering til S/4HANA. Stillingen giver dig store faglige udviklingsmuligheder gennem samarbejde og mange forskelligartede opgaver.

Om stillingen
I rollen som SAP-projektleder arbejder du tæt sammen med såvel system- og procesejer som ekstern driftsleverandør. Du bliver omdrejningspunkt for styringen og fremdrift på projektopgaverne og skal have fokus på at sikre god kvalitet hos hovedinteressenterne. Du vil også indgå i implementering af SAP HANA og klargøring til migrering til S/4HANA.

Dine opgaver inkluderer desuden, at du:

  • sikrer økonomisk styring og effektivitet, samt kvalitetssikring i projektleverancer
  • varetager interessenthåndtering både UFST og andre styrelser i Skatteforvaltningen i samarbejde med resten af kontoret
  • tager ansvar for projektgrundlag på de enkelte projektopgaver
  • bidrager aktivt til forretningsafklaringer
  • foretager projektopfølgning og rapportering rettidigt og i høj kvalitet
  • tager hånd om rapportering til styregruppe, IT-board, porteføljeboard mm.
  • sikrer en effektiv implementering af projektopgaverne

Om dig
Du er en erfaren SAP-projektleder med erfaring inden for FI, HR og BPC-området samt ABAP-systemudvikling. Vi ser gerne at du har kendskab til CO, PS, AM og SD samt S/4HANA. Yderligere vil kendskab til SAP kontraktstyringsløsning ARIBA og Concur være en fordel.  

Vi forestiller os, at du har arbejdet som projektleder med SAP-projekter i en kompleks organisation.

  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT eller økonomi.
  • Du er certificeret projektleder Prince2 eller tilsvarende
  • Du har minimum 10 års erfaring som SAP-projektleder
  • Det er ligeledes en fordel hvis du har erfaring med projekter i staten og kendskab til den statslige styringsmodel
  • Du er god til at håndtere leverandører i hele implementeringsforløbet
  • Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og har let ved at skabe relationer i et bredt fagligt miljø med både forretningseksperter, IT-kolleger og leverandører.  
  • Du er proaktiv, initiativrig og tager ansvar for dine opgaver, så du sikrer, at deadlines bliver overholdt.  
  • Du er i stand til at håndtere mange opgaver samtidigt.
  • Du har lyst til hele tiden at lære og er i stand til at sætte dig ind i komplekse IT-faglige og forretningsmæssige problemstillinger.   

Om din nye arbejdsplads
Vi er 19 kolleger i kontoret Regnskabs- og Opkrævningssystemer, som er engagerede og går op i at løse vores opgaver med et højt fagligt niveau. Vi spænder bredt, hvad angår alder, anciennitet i Skatteforvaltningen og interesser, og har samtidigt et godt sammenhold, hvor der er plads til at have det sjovt – og der altid er mindst én, som er god for en tør kommentar.

Der er et højt tempo i kontoret med mange forskelligartede opgaver, så vi sørger for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for at sikre, at du kommer godt fra start. Du får tilknyttet en makker, som vil hjælpe dig godt i gang - også med de praktiske ting. Du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver, samtidig med at der er gode muligheder for kompetenceudvikling.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest 30. januar 2023

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Bente Kristensen på tlf. 22 62 01 27.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt på Flintholm Station.

Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.