Er du en dygtig it-projektleder med solid erfaring i at navigere i komplekse IT-landskaber, så er stillingen som IT-projektleder hos Gentofte Kommune måske noget for dig.

Kommunens it-infrastruktur er under ombygning hen mod en moderne, automatiseret og effektiv IT-serviceplatform for kommunens omkring 6500 it-brugere. Nøgleord er: virtualiseret hybrid datacenter, stabil og sikker drift, standardisering, automatisering, selvbetjening og dokumentation.

Vi søger derfor en engageret og teknisk dygtig IT-projektleder, som sammen med 17 dygtige kollegaer, kan indgå i projektarbejdet omkring udvikling af vores komplekse og spændende IT-platform, fælleskommunale projekter samt en lang række forretningsrelaterede projekter, herunder fagsystemimplementering samt vores GDPR og informationssikkerhedsaktiviteter.

Med din grundlæggende forståelse for vores servere, netværk, databaser, cloud og applikationer og din nysgerrighed på de nyeste teknologier indenfor cloud og DevOps kan du indgå i et kvalificeret samarbejdet med leverandører, både i analyse, implementering og drift af et system.

Du kan være med til at gennemføre tests af nye systemer og du kan fungere som bindeled mellem systemejer og it-teknik, når der skal fejlsøges og -rettes. Du kan også være med til at sikre, at løsningerne overholder de driftsrelaterede krav, samt at sikkerhedsbeskrivelser og arkitekturmæssige dokumenter udfærdiges. Derudover afklarer du relationer til den øvrige infrastruktur i samarbejde med andre arkitekter og specialister.

Dit primære ansvarsområde bliver projekter i relation til it-infrastruktur og tekniske løsninger. Eksempler på projekter du vil kunne være projektleder på

  • Etablering af intern overvågning af systemer, servere og netværk.
  • Implementering af nye sikkerhedssystemer
  • Flytte relevante workloads til Azure

I rollen som projektleder arbejder du tæt sammen med hele IT- og digitaliseringsafdelingen. For eksempel er du drivkraft og måske også pennefører, når driftshåndbogen skal formuleres og du er garant for at dette vigtige værktøj gør Servicedesken i stand til at levere professionel service til vores kolleger, når løsningen går i drift. Du er også en vigtig aktør, når en it-løsning skal anskaffes eller et it-udbud skal gennemføres og kan indgå i en kvalificeret dialog med vores leverandører.

Om dig

  • Du har en relevant akademisk eller IT-uddannelse eller tilsvarende teoretisk og praktisk baggrund.
  • Du har erfaring med projektledelse af it-projekter og er sandsynligvis certificeret projektleder
  • Du har kendskab til MS-systemplatforme i bred forstand og herunder MS Exchange, MS Hyper-V, MS SQL og MS Azure mv.
  • Du har måske kendskab til IT-arkitektur.
  • Du har måske erfaring med IT-servicemanagement og -terminologi som fx ITIL.
  • Du har måske erfaring med eller er interesseret i at arbejde med Continous Integration/Deployment til on-prem, Azure og AWS.

Dine personlige egenskaber

  • Du er analytisk og struktureret, med blik for både detaljen og helheden
  • Du er omhyggelig og du trives med at tænke dig om og dokumentere dine overvejelser inden du handler
  • Du er god til at planlægge, få ting til at ske, følge op og nå i mål
  • Du bevarer overblikket, når præmisserne ændrer sig eller der opstår uforudsete problemer, og kan omstille dig og håndtere det, uden at opgaverne kører af sporet
  • Du er åben og imødekommende. Du er god til at indgå i dialog med mange interessenter – og til at knække koden og rede trådene ud, når der er brug for det

Det kan du forvente af os
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi er sammen om at levere professionel service i et troværdigt partnerskab med organisationen som helhed. Vi er garanter for den sikre drift, herunder en stabil infrastruktur og sikring af data. Vi står også for at udvikle nye løsninger i samarbejde med de faglige områder, teste ny teknologi og har fokus på slutbrugerens oplevelse.

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og alsidig stilling med god plads til faglig og personlig udvikling.
  • En familievenlig arbejdsplads i en kommune med højt ambitionsniveau, højt til loftet, fleksibel arbejdstid, en super god kantine og gode parkeringsmuligheder.
  • Uddannelse inden for relevante områder som interesserer dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af løn. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokost og med fleksibel arbejdstid.

Rekrutteringsproces
Vi gennemfører ansættelsessamtaler den 14. juni 2021. I forbindelse med din ansøgning vil vi bede om referencer fra tidligere ansættelsesforhold.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Mathilde Henneberg
Leder
kmah@gentofte.dk
Telefon: 39983565
Mobil: 21347557

Ansøgningsfrist: 8. juni 2021 klokken: 23:59

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.