Jobbet "IT-projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

“Du skal være skarp på det tekniske og samtidig være en dygtig menneskekender for at kunne få projekterne i hus og alle berørte kolleger med ombord. Du behøver til gengæld ikke være garvet projektleder. Du kan også komme med en teknisk uddannelse, fx fra DTU, og have en projektleder i maven.” – Cecilie Møller Kristensen, afdelingsleder for IT-strategi & Porteføljestyring

Tag del i teamet, der har en central rolle i vores transformation
I Andel har vi et særligt team – IT-strategi & Porteføljestyring – med 6 dygtige IT-projektledere, der står for at drive vores store IT-projekter.

Med store nylige opkøb og fusioneringer har vi lige nu en masse projekter i pipelinen, flere af dem rettet mod at skabe en fælles platform og digital identitet for hele Andel. Derfor har vi særligt mange integrationsprocesser kørende, og vi arbejder tæt med mange af vores kolleger på tværs af gamle, nye og fremtidige afdelinger.

Vi refererer til vores afdelingsleder Cecilie, men har alle selvstændigt ansvar for vores projekter og beslutninger og en meget fleksibel hverdag.

“Jeg oplevede selv, hvor rart det var at kunne styre sine egne processer, dengang jeg var projektleder, så jeg synes, du skal have samme mulighed. Du kan arbejde hjemmefra og få kontor i Virum, Haslev eller Svinninge, afhængigt af hvad der passer dig bedst. Det vigtigste er, at du leverer.” – Cecilie

Driv nogle af vores vigtigste IT-projekter
Som IT-projektleder står du i spidsen for at facilitere og planlægge analyser, behovsafdækning, test og implementering af dine projekter i samspil med berørte afdelinger, vores udviklere, eventuelle leverandører og andre interessenter.

Dine projekter spænder over en lang række udfordringer og teknologier, og nogle gange tager du også del i større projekter, der kan omhandle fx energidistribution eller procesforbedringer. Her deltager du som den IT-fokuserede projektleder og arbejder i tandem med projektlederne fra PMO.

Hvilke projekter du får, ved vi ikke endnu – det afhænger meget af behovene samt dine evner og interesser. Fælles for dem alle er, at de tager udgangspunkt i integration og skabelsen af ét IT-landskab. Vi forestiller os, at du kan drive projekter inden for:

  • integrering af IT og IT-funktioner, fx IT-support fra fusionerede virksomheder
  • udskiftning af IT, fx PC’er, mobiler, abonnementer osv., på tværs af Andel
  • overgangen fra tidligere platforme og værktøjer til nye
  • videreudvikling af vores IT-infrastruktur, så vi får et samlet landskab
  • udvikling af proaktive tiltag til IT-sikkerhed
  • indsamling af data på tværs af Andel, for at sikre at vi alle bliver endnu mere datadrevne.

“Er du relativt ny inden for projektledelse, er der selvfølgelig mulighed for, at du bliver tilknyttet en af vores erfarne projektledere, der hjælper dig i gang og i mål, indtil du er klar til at stå på egne ben. Men der er også spændende komplekse projekter i vente, hvis du er erfaren og savner en udfordring.” – Cecilie

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Andel er en arbejdsplads i transition – og til trods for store tanker og et blik, der er fast rettet mod den grønne omstilling, så er vi helt nede på jorden. For energi er ikke blot noget, vi producerer. Du vil derfor hurtigt mærke vores store engagement og den helt særlige energi, der driver os på tværs af alle faggrupper og selskaber.

Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Herudover får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Er du til både IT og stakeholder management?
Med dine fantastiske kommunikationsevner formår du at navigere i en større organisation og snakke med enhver, så du kan få mange forskellige kolleger engagerede i eksekveringen af dine projekter.

Du er også teknisk tung. Ikke nødvendigvis til det punkt, hvor du selv kan kode, men nok til, at du selv kan udtænke de rigtige tekniske løsninger og spotte de tekniske faldgruber.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring som IT-projektleder – alternativt en IT-uddannelse og måske erfaring med projektarbejde fra studierne
  • kender til Scrum-principperne og det agile arbejde – praktisk erfaring er et plus
  • har kendskab til SAP eller lignende ERP-systemer.

Becoming Andel – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for IT-strategi & Porteføljestyring Cecilie Møller Kristensen på 20 34 01 95.

Vi holder samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi glæder os til at høre fra dig!