Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

It-projektleder, en udfordrende men givende mulighed
Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

PET står overfor at skulle implementere flere nye it-løsninger og udskifte en række forretningskritiske platforme. Som it-projektleder bidrager du med din faglighed til, at projekter med it-indhold kvalitetssikres og involverer de rigtige it-ressourcer. 

Sammen med dine kolleger er du en vigtig medspiller i at sikre, at PET har de nødvendige it-værktøjer til at udføre deres virke for at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Du får unik mulighed for at opleve, hvordan de projekter, du leder, bliver anvendt og gør en forskel for hele PET’s opgaveløsning.

It-projekter, der gør en forskel
Du bliver ansat i it-driftssektionen i en tværgående styrende funktion. Her samarbejder du tæt med driftschefen og en medarbejder, som står for den daglige opgavekoordinering, om at styre og håndtere det samlede antal projektopgaver. Det involverer løbende koordinering af faglige projektopgaver fra mindre interne projekter til projekter, som er vitale for PET’s kerneopgaver.

Konkret får du ansvaret for at sektionens samlede kapacitetsplanlægning tilgodeser både projekter, daglig drift og rådgivning til resten af huset. Projektledelse skal udøves i alle faser af et it-projekterne. Her tænkes der fx på:

  • Analyse og kravsspecifikation
  • Design
  • Test og idriftsættelse
  • Support og vedligeholdelse
  • Interessent håndtering. 

Håndgribelige succeskriterier
Gennem din stærke faglighed skaber du inden for de første tre til fire måneder et samlet overblik over sektionens ressourcer. På længere sigt opbygger du et solidt netværk med forretningsprojektledere tilknyttet det centrale PMO og indgår som sektionens repræsentant i alle større projekter.

Projektledelse, it-forståelse og politisk tæft
Du har formodentlig en formel uddannelse eller certificering i en af de udbredte projektmodeller. Det væsentligste er, at du har solid erfaring med hele paletten inden for projektledelse og -styring herunder et grundigt kendskab til faser i et normalt it-projekt. Derudover har du en it-baggrund, som giver dig et kendskab til infrastruktur, operativsystemer og applikationer på et niveau, der gør, at du både kan kommunikere med brugere og forstå specialister. 

Du forstår dine samarbejdspartneres og interessenters ønsker og agendaer og skaber igennem denne forståelse opbakning til projekterne og sikrer deres succes.

Som person evner du at træffe selvstændige beslutninger under hensyntagen til endelige mål og aftalte rammer, som bidrager til den samlede opgaveløsning i it-driftssektionen. På grund af dette får du en stor grad af frihed til selv at planlægge dit arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1/8/17.

Du bliver ansat i henhold til relevant overenskomst.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes. 

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på ‎i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. 

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende de ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte os på 25283127.  Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og generelt om politiet på www.jobipolitiet.dk.  

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde  samtaler i uge 23.

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Søborg
keyboard_arrow_up
Startdato
11. maj 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
08. juni 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse