Gå til hovedindhold
Jobbet "IT-profil" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Verdo søger en IT-profil med betragtelig erfaring indenfor Office365, brugersupport og IT-infrastruktur

Bliv udfordret og gør en forskel
Verdo er blandt Danmarks største virksomheder med over 550 medarbejdere og mere end 3 milliarder kr. i omsætning. Aktiviteterne spænder vidt fra el-, varme- og vandforsyning over til globale kommercielle aktiviteter, som i dag udgør halvdelen af vores forretning. De kommende år byder på fortsat stor forandring og vækst – som vil positionere VERDO som en anderledes og innovativ energikoncern.
Verdo IT består pt af 15 medarbejdere, fordelt på 5 i et Front Desk Team, 4 i et Driftsteam og 6 i et Applikationsteam.

Verdo-koncernen er vækstet de seneste år og består af i dag af både danske og udenlandske lokationer. Koncern IT har derfor fået både flere kolleger og flere applikationer at skulle assistere som en del af vores hverdag. Den øgede kompleksitet har også haft betydning for hele vores infrastruktur, som er blevet mere ressourcekrævende de seneste år. Samtidig fokuserer Verdo på såvel innovation som digitalisering i blandt andet de interne arbejdsgange. Verdo er som en del af denne rejse ved at tage hul på et større ERP-projekt (Dynamics 365) og intensiverer også anvendelsen af hele Office 365 suiten.

Koncern IT har behov for at ansætte en profil, som er i stand til at assistere Front Desk Teamet i særdeleshed – men som også kan yde et bidrag i Driftsteamet. Stillingen er forankret i Front Desk. Front Deskens primære mål er at yde en kundefokuseret, imødekommende og højt kvalificeret 1st-line support for Verdo-brugere i hele verden.

Den primære opgave vil være at agere løsningsarkitekt på hele O365-suiten på tværs af Verdo-koncernen. Der vil være en række bruger-relaterede opgaver, som denne profil forventes at assistere med at få løst. Koncern IT anvender Service Now som sagshåndteringssystem, hvor vi ønsker at udvide anvendelsesgraden såvel i IT som i resten af koncernen. Rollen som technical lead på Service Now vil således også være en væsentlig opgave for denne profil. Endeligt vil profilen også skulle assistere Driftsteamet i drift, nye tiltag/projekter og optimeringer indenfor hele Verdo’s infrastruktur.

Hvem er du
Koncern IT i Verdo har end-to-end ansvar i forhold til Office 365 suiten, så et indgående kendskab til Office 365 er en forudsætning. Tilsvarende vil kendskab og erfaring indenfor Service Now være en vigtig parameter.
Du skal være omstillingsparat, da vores koncern er i rivende udvikling. Du vil blive mødt af udviklingsopgaver men også en hel række bruger-support, og du skal finde motivation i begge opgavetyper.
Som person er du yderst kundefokuseret, struktureret og engageret. Du er god til mennesker og indgyder samtidig en vis autoritet.
Du holder fast i en opgave, til den er løst. Du har et godt humør og lyst til en stor berøringsflade i hele organisationen med mange bolde i luften samtidigt.
Du har stor erfaring med og flair for at implementere forandringsprojekter ude hos slutbrugerne – og kan håndtere at agere i et spændfelt med både store og små opgaver. Du skal således være parat til at deltage i den daglige drift, men fungerer også godt i selv at køre projekter. Projektleder-erfaring er en klar fordel.

Jobbet
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet;

  • Bruger-support
  • Klargøring & support af klienter, mobiler mm
  • Exchange support
  • Opgaver indenfor Configuration Manager
  • Technical Lead indenfor Office 365 suiten
  • Technical Lead indenfor Service Now
  • Server- og netværksopgaver i Driftsteamet
  • Support ift AV udstyr

Verdo er en virksomhed, hvor der er plads til personlig udvikling og mulighed for at præge udviklingen.
En hverdag med masser af spændende opgaver, hvor vi løfter i flok, sparrer med hinanden og videndeler - og her er dit bidrag vigtigt. Derudover har Verdo flere medarbejdergoder som sundhedsforsikring, frugtordning, god medarbejderrestaurant og fælles sociale aktiviteter som personaleforening, jagtklub, cykelklub, løbeklub mm.

Besøg os på www.verdo.com  

Sådan søger du stillingen
Har du lyst til at vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte IT-chef Annette Jelle, mobil 41657708.
Vi tager løbende kandidater til samtale og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfristen er forlænget til 16. april 2020. Klik ind på ansøg-knappen og send os et par skarpe ord om dig selv og vedhæft dit CV og andre relevante dokumenter. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder