Jobbet "It-og digitaliseringschef til Kirkeministeriet og hele folkekirken" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Folkekirkens It understøtter hele folkekirken og Kirkeministeriet med at skabe de bedst mulige rammer for en nutidig folkekirke.

Vi tilbyder et job med mening, stort ansvar og højt til himlen. Du bliver et centralt omdrejningspunkt for at sikre it- og digitaliseringsmæssig sammenhæng mellem politiske beslutningsprocesser og det kirkelige civilsamfund. Du kan se frem til at møde mange forskellige interessenter – lige fra lokale brugere over centrale nationale beslutningstagere til vores dygtige leverandører.

Vi tilbyder et ansvarsområde, der giver dig stor mulighed for at videreudvikle pålidelige og brugerorienterede it-løsninger, der allerede i dag er på et ganske højt niveau. Du får ledelsesansvaret for en stor og faglig bred it-organisation, hvor der er 45 medarbejdere, som er organisereret i teams med to souschefer og tre teamledere. I dagligdagen vil du referere til departementschefen og være en del af Kirkeministeriets øverste ledelse med departementets tre øvrige enhedschefer.

Vi tilbyder en række arbejdsopgaver, der betyder meget for folkekirkens ca. 10.000 ansatte og mere end 12.500 valgte menighedsrådsmedlemmer. Du kommer til at udstikke både retning og rammer for it- og digitaliseringsdelene af noget så konkret som kommunikation, personregistrering, valghandlinger, lønsystem, økonomi, ESDH-system, Den digitale Kirkebog m.m. Du kommer også til at prioritere over et samlet budget på omtrent 120 mio. kr., og du får mulighed for at bidrage til ministerrådgivning, deltage i tværgående ledelsesopgaver i departementet, skabe brugerinvolverende processer samt sikre solid økonomistyring og forvaltningsmæssig praksis.

Du bliver en del af et departement med i alt ca. 100 ansatte præget af engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø og så har vi til huse i hjertet af København.

Om dig
Vi byder dine flerårige erfaringer som chef for en it- og digitaliseringsorganisation velkommen. Det skal helst være fra en politisk ledet organisation – det kan være staten, kommunerne, regionerne eller NGO’erne. Vi ser også gerne, at du har gennemført flere større it- og digitaliseringsprojekter med stor succes – gerne med persondata og informationssikkerhed som vigtige elementer. Endelig må du gerne have dokumenteret erfaring med solid interessenthåndtering i et decentralt set up. Har du i din karriere opnået erfaring med ministerbetjening, vil det være godt. Du skal have en relevant videregående uddannelse og stærke kommunikative evner i både skrift og tale.

På det personlige plan byder vi dit store overblik, engagement og drive velkommen, samtidig med at vi forventer, at du er netværksskabende og samarbejdsorienteret i din tilgang til relationer. Er du også pragmatisk, empatisk og med et stærkt blik for brugernes behov, er vi sikre på, at du vil få masser af kollega- og følgeskab. Vi har også brug for, at du kan bevare overblikket og lykkes i perioder med højt arbejdstempo og mange deadlines.

Rekrutteringsproces samt løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som kontorchef i en fuldtidsstilling. Ansættelsen sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Afhængig af kvalifikationer er der mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. januar 2022 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er d. 31. oktober 2021 ved midnat, og der vil være ansættelsessamtaler d. 8. november 2021 (1. samtalerunde) og d. 15. november 2021 (2. samtalerunde). Imellem samtalerne vil der være testforløb. Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, cv og dokumentation for uddannelse.

Læs mere om stillingen i den uddybende lederprofil her

Har du brug for mere information, kan du ringe til departementschef Christian Dons Christensen på telefon 2011 6500 eller direktør i Mercuri Urval, Jakob Westh, på telefon 6089 6436.

Du kan læse mere om Kirkeministeriet på www.km.dk og om Folkekirkens It på www.folkekirkensit.dk.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.