Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

IT- og digitaliseringschef i Vallensbæk Kommune

Brænder du for IT og digitalisering? Og kan du realisere en ambitiøs, digital vision?

Vallensbæk Kommune søger en chef til vores velfungerende IT- og digitaliseringscenter. Som chef skal du stå i spidsen for centret. Sammen med medarbejdere, borgere og er-hvervsliv skal du sætte de nationale og regionale dagordener for digitalisering og tekno-logisk udvikling ind i en Vallensbæk-kontekst - og realisere dem, så de skaber værdi for borgere og brugere.

Vi ønsker en chef, der har en god forretnings- og organisationsforståelse, er på forkant med trends og er i stand til at omsætte sin viden til strategiske og operationelle initiativer.

Som IT- og digitaliseringschef skal du på Vallensbæk Kommunes vegne deltage i en række eksterne fora på vækst-, teknologi- og digitaliseringsområdet. Du bliver aktiv i projekter om blandt andet Smart City, Tech Town og Loop City. Du skal både påvirke ’den store dagsorden’ ud fra vores lokale position, og udvikle og omsætte den til digitalisering, vækst og udvikling i Vallensbæk. 

Du skal arbejde med rammer for vækst, erhvervsudvikling og kontakt til virksomheder i kommunen, og bidrage til at sikre, at fx Letbanen og andre store udviklingstiltag udnyttes til digital udvikling.

På den interne bane får du ansvaret for, at vi er på forkant med fremtidens krav til digital opgaveløsning, og at IT og digitalisering er et strategisk og succesfuldt værktøj til forretnings- og organisationsudvikling. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men altid være gennemsyret af et fokus på borger- og erhvervsrettede services. 

Du skal derfor kunne tænke IT og digitalisering som andet end servere og systemer. Du skal kunne inspirere til det digitale lederskab i en dynamisk organisation, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor du har gode muligheder for at påvirke både din funktion og dine opgaver.

Som IT- og digitaliseringschef refererer du til kommunaldirektøren og indgår i kommunens øverste strategiske chefforum. 

Om det praktiske
Du kan se job- og personprofil her.
Har du spørgsmål og vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Lars Hansen via mail lah@vallensbaek.dk eller telefon 4030 3366.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 28. marts 2017, kl. 12.00. 

Lønnen forventes at udgøre ca. kr. 680.000 + pension. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Vallensbæk
keyboard_arrow_up
Startdato
14. marts 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
28. marts 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse