Jobbet "IT-medarbejder til support" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kirkeministeriet søger en IT-medarbejder til support i Folkekirkens IT

Vil du arbejde med digitalisering i en af Danmarks største arbejdspladser? Synes du, det vil være spændende at være med til at supportere præster, kordegne og menighedsrådsmedlemmer der benytter sig af store it-installationer? 

Folkekirkens It er en del af Kirkeministeriet og leverer it-ydelser til Kirkeministeriet og folkekirken. Vores vigtigste opgave er at sikre effektive og solide it-værktøjer, der understøtter personregistrering, løn, økonomi, sagsbehandling og en række andre aktiviteter inden for kirkens og ministeriets område. I Folkekirkens It er vi 35 medarbejdere og vi har ansvar for en velfungerende it-infrastruktur, der omfatter henved 3.000 arbejdssteder i kirker og sognegårde fordelt på alle landets ca. 2.200 sogne. Office 365 er den fælles platform for de ca. 20.000 præster, kirkefunktionærer, sagsbehandlere og menighedsrådsmedlemmer m. fl., der bruger vores systemer.   

Dine arbejdsopgaver 
Du bliver en del af afdelingen ’It-Services’ i Folkekirkens It. Afdelingen arbejder med dels support til mange tusinde brugere og dels andre driftsopgaver i relation til sikkerhed, Azure, brugeradministration, dokumentation, Office365/Exchange, licenser og projekter m.fl.

Support af brugerne er en kerneopgave, som de fleste af ´It-Services’ medarbejdere deltager i. Telefonsupport og håndtering af sager indmeldt via ServiceDesk vil udgøre en væsentlig del af dine arbejdsopgaver.

I ’It-Services’ arbejder vi i teams, og du vil blive knyttet til flere forskellige afhængig af dine kompetencer og behovet for at have alle områder koblet op på flere medarbejdere.

Vi arbejder med en meget standardiseret installation, hvor de ca. 4.000 arbejdspladser i Kirkenettet, som er vores fælles lukkede netværk, jævnligt udskiftes og hele tiden ajourføres med nye versioner og sikkerhedsopdateringer.

Dine kompetencer 
Vi forventer, at du: 

  • har erfaring med pc-support, fejlfinding og udbedring, 
  • er serviceminded og har forståelse for kunder og brugere 
  • har stort engagement og er motiveret, 
  • behersker MS-office værktøjer, 
  • har erfaring med Microsoft Sharepoint, 
  • har kendskab til ITIL og eventuelt iHlp, 
  • har gode kompetencer i forhold til it-sikkerhed, 
  • er handlekraftig og initiativrig. 

Du kunne have en uddannelse som datatekniker, it-supporter eller tilsvarende kvalifikationer. 

Vi lægger endvidere vægt på dine evner til at: 

  • formidle dit budskab tydeligt både i tale og på skrift 
  • arbejde selvstændigt og i teams, 
  • dokumentere dine arbejdsopgaver. 

Vi tilbyder 
Som ansat i Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 80 ansatte præget af engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde på vores kontor enten i hjertet af København eller i Aarhus, og du vil indgå i et fagligt fællesskab i en enhed med ca. 20 personer, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat i en fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker i henhold til organisationsaftale for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg. 

Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. december 2018 eller snarest derefter. 

Mere information 
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte supportleder Tobias Kunø Knudsen på telefon: 2324 1521 eller projektchef Ulla Brynning Kristiansen på telefon 2125 5330. 

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde: 

  1. Motiveret ansøgning 
  2. CV 
  3. Dokumentation for uddannelse 

Ansøgningsfristen er 18. november 2018. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47 og 48. 

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.