Jobbet "IT-medarbejder til sikkerhedsovervågning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvis du har lyst til at gøre en forskel på en travl og fagligt udfordrende arbejdsplads, så har vi stillingen for dig. Vi leder efter en ny IT-medarbejdere til at deltage i drift og udvikling af Forsvarets IT- infrastruktur, som udbyder services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt.

Om os
Du bliver en del af en gruppe på 12 personer, som forsvarer og sikkerhedsovervåger Forsvarets IT systemer døgnet rundt. Du vil primært arbejde med sikkerhedsprodukter og overvågningsværktøjer som Antivirus, Microsoft System Center Operation Manager, Intrusion Detection Systems og Security Information Event Management Systems. 

Du skal her indgå i et to mands vagtteam i et kontinuerligt døgnbemandet overvågningscenter som detekterer og håndterer alle IT angreb mod Forsvarets systemer. 

Fokus er på sikkerhedsovervågning, herunder analyser af eventuelt kompromitterede systemer og end-user devices samt medvirke i udvikling og implementering af Forsvarets IT-sikkerhed.

Om stillingen
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj klasse, der er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco og Microsoft. 

Kapacitetsansvarlig Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder og løser en række drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring. 

Vores sektion (Infrastruktur Distribuerede Systemer) er en del af Kapacitetsansvarlig Koncern IT, der samlet består af ca. 300 medarbejdere. I sektionen arbejder vi med IT-drift men deltager også i projekter, udvikling, integration og design af teknisk arkitektur. 

Vi skal være både effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed, høj arbejdsmoral og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Om dig
Du er en teamplayer, og du brænder for at udvikle dit speciale og lære nye ting. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kollegaer. Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt og du skal med stort engagement være i stand til at arbejde selvstændigt med observerede sikkerhedshændelser.

Du har en relevant IT-mæssig baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter. Du har stor interesse indenfor IT sikkerhed og gerne viden om og erfaring med Cisco baseret netværk og Microsoft infrastruktur med underliggende services, gerne fra et enterprise-miljø.

Du vil indgå i en vagtturnus, hvor de fleste arbejdsdage er af 12,5 time. Det er vigtigt, at du gør dig klart hvilken betydning det vil have for dig, at indgå i et vagtskifte der arbejder både dag og nat. En arbejdsuge er på 37 timer i gennemsnit over en 6 ugers vagtplan inklusiv betalt frokostpause.
Du vil typisk få en uddannelse indenfor IT-Sikkerhed med kurser i Danmark og USA fordelt over tre år. Det forventes at du fra tid til anden læser op til eksaminer hjemme og at du kan bestå disse efter passende forberedelse. 

Det forudsættes at du kan sikkerhedsgodkendes og at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK-SAMDATA. Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. 

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bland andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Jimmi C. Graffe på 7281 4632 eller evt. sektionschef Claus B. Rahbek på 7281 4581.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at ringe til HR konsulent Lars Holte Sandgaardpå telefon 7281 9158. 

Ansøgningsfristen er den 8. april 2018 og stillingen er til besættelse snarest.

Er du interesseret i ovenstående stilling, så send os en motiveret ansøgning, hvor du beskriver netop det område hvor du har din IT- ekspertise, hvad der interessere dig og hvorfor du søger stillingen. Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder