Gå til hovedindhold
Jobbet "IT-medarbejder til Kapacitetsansvarlig" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-medarbejder til Kapacitetsansvarlig Koncern IT

Har du lyst til at arbejde med klassificerede systemer i en IT virksomhed med brugere over hele verden?

Vil du være med til at sørge for sikker kommunikation til Forsvarets medarbejdere, og har du lyst til at være en del af en afdeling med plads til faglige og personlige udfordringer?
Så er du måske den nye kollega vi har brug for i Kapacitetsansvarlig Koncern IT i Hvidovre.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav.’ Kapacitetsansvarlig Koncern IT er en division under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. VI kan tilbyde et job hos en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services.

Vores godt 300 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til hele Forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten. Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen kan arbejde effektivt. 

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer. Vores lokaler ligger i Hvidovre, hvor vi bor tæt på motorvej og med offentligt transport lige til døren.

Om stillingen
Kapacitetsansvarlig Koncern IT søger en medarbejder til Kommunikationsafdelingen, der består af 45 medarbejdere og har ansvaret for design, drift, vedligeholdelse og udvikling af forsvarets LAN og WAN infrastruktur med IP telefoni, videokonference, kryptering/sikkerhedsløsninger og managementplatforme. Systemerne er primært baseret på CISCO.

Du vil komme til at indgå i Collaboration & Mobile sektionen, hvor du vil blive en del af både civile og militære medarbejdere. Vi har en god omgangstone, hvor gensidig respekt er i højsæde. Opgaverne er afvekslende og ofte komplicerede, hvilket kræver samarbejde, høj grad af selvstændighed samt det at kunne holde forretningen i centrum. Ligeledes er der fokus på udvikling af såvel faglige som personlige kompetencer for, at kunne honorere de krav der bliver stillet til os. 

Du kommer til at arbejde med forsvarets IP-telefoni, og får bl.a. til opgave at vedligeholde servere, finde nye løsninger til forretningen samt løse problemer ingen andre har kunnet afhjælpe. Du vil ligeledes blive administrator på flere systemer, som alle bidrager til, at forsvarets 19.000 medarbejdere kan kommunikere på forskellige klassificerede systemer og på tværs af landegrænser.

Da vi skal levere service til hele Forsvaret, kræver det at sektionen er i stand til at dække ind for hinanden i tilfælde af ferie eller sygdom. Det er derfor vigtigt løbende at udvide kendskabet til de systemer vi er ansvarlige for. Du vil opleve at få en høj grad af medbestemmelse og tillid fra ledelsen. Ligeledes kan arbejdstid tilrettelægges, så der tages et rimeligt hensyn til dine behov.

Om dig
Vi forventer, at du har en IT-faglig uddannelse eller anden relevant faglig uddannelse. Erfaring med IP Telefoni og ITIL vil være en fordel. Du må forvente, at skulle deltage i efteruddannelse for at kunne bestride stillingen. Koncernsproget er dansk. Det forventes, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale. 

Opgaverne vil skifte mellem, at være projektorienteret samt drift og vedligehold, hvorfor det er vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag. 

Vi forventer, at du løser opgaverne i tæt samarbejde med kollegaer, forretningspartnere og systemleverandører. Dine beslutninger påvirker kollegaers arbejde, hvorfor det vægtes højt, at du er en teamplayer der tager ansvar for dit arbejdsområde men samtidig har en god helhedsforståelse.

Det vil være er en fordel, men ikke et krav, hvis du har et godt kendskab til Forsvaret.

Ansættelsesvilkår
Som cilvil sker ansættelse og aflønning som IT-medarbejder i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer, Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen fastsættes efter erfaring og kvalifikationer. Der er mulighed for at forhandle et kvalifikationtillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opnå en godkendelse til Cosmic Top Secret samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet. 

Kontakt og ansøgning 
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschef Patrick Holmegaard Jensen på telefon 4070 0070 eller på mail til FMI-KI-CHKCM@FIIN.DK

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bettina Sønderhøj på telefon 7281 9154 frem til og med 24. juli 2018, derefter vil HR-konsulent Lars Holte kunne kontaktes på telefon 7281 9158.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 2. august 2018. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. september eller snarest herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder