Jobbet "IT medarbejder til KAKI" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en haj til sikkerhed, og vil du være med i IT-skyttegraven? Har du gåpåmod og er du god til at finde huller i forsvarsværkerne og udbedre dem? Så er det lige dig vi søger til en nyoprettet stilling ved Forsvarets IT tjeneste, hvor vi understøtter alle operationer i Forsvaret med effektiv og brugervenlig IT.

Om os
Vi bor i Hvidovre, men forventer snart at blive samlet under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.

Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads blandt gode kollegaer og med gode muligheder for kompetenceudvikling med teknologisk spændende opgaver.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer!

Vi lægger meget vægt på en uformel omgangstone i sektionen, og vi er gode til at sparre med hinanden for at finde de bedste løsninger på opgaverne. Vi er meget sociale, humor er en vigtig del af hverdagen, og vi går ikke af vejen for at spise en kage i ny og næ. Kort sagt; hvis vi har det godt, er arbejdspladsen sjovere at komme på, og så producerer vi også mere og bedre.

Om stillingen
Den primære arbejdsopgave er, at lukke sårbarheder på de netværk, vi har driftsansvaret for så hurtigt som muligt. Det fordrer, at du skal kunne bruge værktøjer til at udrulle hotfix og kunne opdatere softwarepakker (SCCM er omdrejningspunktet, og vi anvender wise studio til produktion og opdatering af softwarepakker).

Du vil selvstændigt skulle komme med oplæg til prioritering af kritiske opdateringer, samt udarbejde planer for, hvordan de implementeres hurtigst muligt.

Og så kommer du til at deltage som sårbarhedsspecialist i de forskellige projektarbejder, sektionen er en del af.

Om dig
Det er ikke så vigtigt, om du har mange års erfaring. Initiativ, analytiske egenskaber og dedikation er de vigtigste parametre. Dog er det en klar fordel, hvis du har certificeringer indenfor anvendelse af System Center Configuration Manager, og behersker pakketering af software ved brug af Wise Studio.

Uddannelsen i de relevante sikkerhedsværktøjer skal vi nok sørge for, men det er selvfølgelig en fordel, hvis du har en eller anden form for kendskab til en Microsoft baseret infrastruktur særligt med fokus på de produkter, der findes her, til hærdning og beskyttelse af slutbruger computeren.

Da vi løbende tager nye teknologier i brug, skal du også være omstillingsparat, og kunne bidrage åbent og aktivt i forhold til håndteringen af sårbarhedsvinklen på disse.

Det forudsættes, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en stilling der er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S). Du bliver ansat og aflønnet efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opnå en godkendelse samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat i Forsvaret pligt til at forrette tjeneste udenfor landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du ansættes som militært ansat, er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontaktperson og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KN Claus Petersen på telefon 7281 4392 eller pr. mail fmi-ki-chcdt@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9113 ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Ansøgningsfristen er d. 2. januar 2020. Samtaler vil blive afholdt snarest herefter.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig om at fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder