Jobbet "IT-medarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-medarbejder til Beredskabsstyrelsen i Birkerød

Har du lyst til at være It-medarbejder på en spændende arbejdsplads? 

Så søg stillingen ved Beredskabsstyrelsens Sikkerhed og Drift i Birkerød.

Om os
Beredskabsstyrelsens it-element er organisatorisk placeret i Sikkerhed og Drift (SID), der har ansvar for drift og udvikling af it-systemer, udbud/indkøb, informationssikkerhed, bygge- og anlægsvirksomhed, digitaliseringsstrategi, journalfunktion, arbejdsmiljø, samt interne servicefunktioner. 

Du bliver en del af et engageret og kompetent kollegateam i en dynamisk organisation, hvor der er gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. 

Vi har en uformel omgangstone og fleksible arbejdstider. 

Beredskabsstyrelsen tilbyder en motions- og sundhedsfremmeordning og en aktiv personaleforening.

Om stillingen
Vi tilbyder et interessant og alsidigt job med blandt andet følgende arbejdsopgaver: 

  • Varetagelse af driftsmæssige opgaver indenfor Microsoft serverprodukter
  • Fokus på it-sikkerhed 
  • Bistå med planlægning og udførelse af nye it-projekter. 
  • Rådgive, undervise og medvirke ved udarbejdelsen af oplæg til overordnede it-beslutninger 
  • Sikre opfølgning på aftaler, fokus på fastholdelse af ’best practice’ og dokumentation 

Opgaverne skal løses i et tæt samarbejde med Forsvarsministeriets Koncern IT. 

Du skal kunne indgå i en it-tilkaldevagtsordning, bestående af 5 personer, til løsning af opgaver i styrelsens egen infrastruktur og teknisk understøttelse af ledelses- og kommunikationsmodulet i forbindelse med det nationale operative beredskab. 
Under vagtperioden skal du kunne opholde dig på Sjælland. 

Du skal være i besiddelse af et kørekort til personbil. 

Det vægtes positivt, hvis du på sigt vil kunne indgå i Beredskabsstyrelsens internationale personelpulje med henblik på løsning af it-, netværks- og datakommunikationsopgaver. 

Der vil forekomme rejseaktiviteter og opgaver, der skal løses på tværs af vores decentrale afdelinger i hele landet.

Om dig
Du har gennemført en it-uddannelse eller har relevant erfaring fra tidligere job. 
Du har erfaring med VMware og Microsoft produkter. Endvidere vil det være en fordel, hvis du har beskæftiget dig med HDS storage-/backup løsninger og Microsoft Remote Desktop Services (RDS). 

Du befinder dig godt i et travlt og krævende it-miljø, er passioneret omkring dit arbejde og har gode kommunikative evner. 
Som person falder det dig naturligt at gå foran i opgaveløsningen, og komme med konstruktive forslag til problemstillinger.

Vi forventer desuden, at du bidrager til det gode samarbejde, og kender til vigtigheden af at løfte i flok. 
Du er udadvendt, fleksibel og åben og modtagelig for såvel personlig som faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK-SAMDATA. Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for Sikkerhed og Drift, Henrik Andersen, på tlf. 4590 6275 / 2343 4188 eller It-driftschef Rolla M. Abas på tlf. 4590 6280 / 2294 8266. 

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Manthey Palmquist på telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er den 6. juni 2018. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.

Stillingen ønskes besat 1. juli 2018 eller snarest muligt herefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via "Ansøg" link. 
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.brs.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder