Gå til hovedindhold
Jobbet "IT-løsningsarkitekt til udviklingsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

DMI søger IT-løsningsarkitekt til udviklingsprojekter
Har du det tekniske overblik over IT-løsninger, og er du god til at sikre fremtidsorienterede IT-løsninger? Brænder du samtidig for at arbejde med IT-arkitektur, der sikrer menneskeliv og materielle værdier samt understøtter den grønne omstilling i samfundet? Så vil jobbet som IT-løsningsarkitekt på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være noget for dig!

Om jobbet
Som IT-løsningsarkitekt hos DMI skal du bidrage til udviklingen af DMI’s mange spændende IT-udviklingsprojekter. For alle vores udviklingsprojekter er det afgørende, at der etableres robuste løsninger, som sikrer, at produktionen aldrig går i stå, og at der altid leveres data af høj kvalitet. Derfor skal du anvende din specialistviden til at sikre udvikling af solid IT-arkitektur, der evner kontinuerlig 24/7 drift. Du vil komme til at sidde helt tæt på udviklingen, og i tæt dialog med udviklerne, sikre implementeringen af den aftalte IT-arkitektur

Alt efter din profil vil du kunne komme til at:

  • have ansvar for arkitektur på et eller flere udviklingsteams IT-løsninger samt medansvar for realisering
  • konkretisere arkitekturprincipper, sikre overholdelse og yde implementeringsvejledning
  • anvise teknologiske muligheder/begrænsninger ift. at indfri forretningsmæssige behov
  • opstille business-cases og proof-of-concepts, samt afdække forretningsmuligheder
  • bidrage til kravspecifikationer, samt evt. leverandørudvælgelse
  • have berøringsflader med leverandører, teams og interessenter
  • dokumentere løsninger.

Om dig
Du er en dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst IT-løsningsarkitekt. Du motiveres af at have overblik, arbejde struktureret og tage ansvar for dit fagområde. Du har fokus på fremdrift og kvalitet i leverancer – også gennem lange projekter.

Vi forventer at du har:

  • en relevant mellemlang eller længerevarende IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it, eller tilsvarende kompetencer
  • 3+ års erhvervserfaring som IT-løsningsarkitekt.

Det er en fordel, hvis du har:

  • erfaring med udarbejdelse af kravspecifikationer på basis af forretningsbehov
  • erfaring med etablering af løsninger på Linux-stakken, herunder gerne Java-platformen
  • erfaring med følgende: Arkitektur | Automatisering | Relationelle databaser (fx Postgres) | NoSQL | Dataflow | Integration | Containerbaseret udvikling | Cloudcomputing
  • gode kommunikationsevner, også ved formidling af komplekse problemstillinger
  • en udadvendt tilgang, hvor du viser gode samarbejdsevner og fører en konstruktiv dialog
  • en certificering som IT-arkitekt og/eller har udviklingserfaring
  • erfaring med IT-løsninger til indsamling, håndtering og udstilling af store datamængder
  • kendskab til udarbejdelse af teknisk udbudsmateriale eller –forretning
  • erfaring eller kendskab til agil udvikling.

Du skal kunne arbejde både selvstændigt og som holdspiller, og du skal kunne begå dig på dansk og engelsk.

Vi tilbyder 
DMI er en af Danmarks mest spændende og udfordrende IT- og infrastrukturarbejdspladser. Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Der arbejder ca. 65 engagerede IT-medarbejdere på DMI, herunder bl.a. udviklere, datamodellører og IT-arkitekter.  Her er højt til loftet og plads til den enkelte. Vi tilbyder dig muligheden for at være en væsentlig spiller inden for styrkelsen af det teknologiske fundament på DMI.

DMI ligger bogstavelig talt et vindstød fra Ryparken station og nemt at komme til på cykel eller bil. Vi har rigtig gode omklædningsforhold, hvis du har givet den gas på cykelstien eller kommer langvejsfra. Én gang om måneden mødes vi på tværs af grupper og hygger omkring brætspil og fællesmorgenmad. Vi er en meget stabil arbejdsplads, hvor ansatte bliver længe, når de først er blevet ”smittet” med DMI-kulturen.

DMI som IT-arbejdsplads 
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til store komplekse IT-løsninger, herunder en supercomputer placeret på Island. Vi udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT systemer samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over, f.eks. med klimaforskelle, der forandrer verden fra dag til dag, er det vigtigt, at teknologien følger med.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten. Der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Frie Data, Risiko- og Kvalitetsstyring Morten Thaarup på tlf. 2399 7557.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Ansøgning 
Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest onsdag den 11. marts 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder