Hos LINAK er vores centrale BI afdeling i høj grad med til at sikre, at beslutningstagere i hele den globale LINAK organisation agerer på et informeret grundlag. Behovet for løbende forbedringer og nye løsninger er stigende, og derfor søger vi nu en person, der kan styrke vores eksisterende team.

I positionen vil du indgå i et tæt samarbejde med afdelingsledelse, IT arkitekter og øvrige BI konsulenter for at sikre løbende optimering af BI setup og -processer. Vores koncernløsning leverer rapportering til en række funktioner på globalt plan, og vi arbejder sammen med forretningen om at forbedre funktionalitet og nytteværdi af rapporter på både hovedkontor samt fabriks- og datterselskabsniveau.

Vores nuværende løsning er baseret på Microsoft BI stack’en, herunder SQL Server, Analysis Services, Reporting Services samt Power BI. Det forventes, at vi i Q3 vil igangsætte et projekt, der flytter hele løsningen til Microsofts cloud-baserede service.  Du bliver en vigtig del af denne rejse.

Primære opgaver

  • Løbende udvikling og implementering af BI løsninger – for nuværende omfatter løsningen MS SQL Server (SSIS, SSAS, SSRS), Power BI og hovedværktøjerne SQL og DAX. I nær fremtid forventes transition til Microsoft cloud BI services.
  • Involvering i BI relaterede projekter – herunder igangværende opgradering af ERP
  • Aktiv deltagelse i hele change management processen fra indsamling af behov, validering, udvikling og release.
  • Løbende forbedringer af interne processer i teamet – herunder agile metoder, automatisering af test og deployment, teknisk dokumentation
  • Sparring med forretning på tværs af funktioner
  • Support (2-3. level), samt bindeled til ekstern partner
  • Holde sig opdateret om tekniske muligheder som kan skabe værdi for LINAK

Din baggrund
Du har en relevant uddannelse på minimum bachelor niveau og meget gerne solid teknisk erfaring med ovenstående teknologier og ansvarsområder. Du kan nikke genkendende til følgende egenskaber:

  • God værktøjsforståelse – gerne erfaring med ovenstående teknologier.
  • Forretningsforståelse, der gør dig i stand til at skabe optimale løsninger og inspirere forretningen med afsæt i muligheder og begrænsninger i Business Intelligence.
  • Analytisk og struktureret i løsning af udviklings- og dokumentationsopgaver.
  • Gode samarbejdsevner i en dagligdag der typisk vil variere mellem teknisk fordybelse og involvering i projekter med interessenter fra forretningen.
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, BI & Process Automation, Thomas F B Damsgaard på telefon 7315 1736.

Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK.

Læs mere om karrieremuligheder på LINAK CAREER siden eller få flere informationer om vores produkter og arbejdsmetoder på ACTUATOR ACADEMY platformen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder