Jobbet "IT-ingeniør med viden om automation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du mod på at deltage i driften og optimeringen af alle de applikationer og processer, som er en af forudsætning for Forsvarets administrative virke, og har du lyst til selv at blive udviklet inden for IT, så har du muligheden for en spændende, afvekslende og personligt udviklende stilling.

Om os
Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores 300 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 19.000 brugere i hæren, søværnet og flyvevåbnet kan arbejde effektivt, og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at forsvaret kan løse alt fra demokratiunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning. Vi understøtter gennem udvikling, vedligeholdelse og drift af IT-systemer det danske forsvars arbejde for en fredelig, demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark

Vores værdigrundlag fordrer, at vi er ambitiøse, grundige og altid tilstræber at udvise arbejdsglæde og ordentlighed. Medarbejderne oppebærer en høj grad af selvstændighed og opfordres til løbende at tilegne sig den nyeste viden og altid efterstræbe den optimale løsning. 

Dagligdagen er præget af en stærk korpsånd og ægte respekt for kolleger, kunder og samarbejdspartnere både i og uden for forsvaret.

Om stillingen
Du kommer til at indgå i et team, der kommer til at bestå af personer med viden om System Center Orchestrator og System Center Service Management Automation. Teamets primære formål er at drive og udvikle System Center Service Manager (2012 R2) og System Center Orchestrator (2012 R2) installationer ved Koncern IT. Disse produkter er forholdsvis nye for os, men er valgt som strategiske redskaber for at opnå en højere grad af automatisering i vore løsninger.

Du kommer til at få ansvar indenfor System Center Service Manager. Produktet er indført i forbindelse med et projekt, men vi ønsker nu at udnytte produktets styrker i resten af infrastrukturen. Det bliver din opgave at implementere og konfigurere Service Manager sammen med kolleger. Det ligger ikke umiddelbart i kortene at Service Manager skal være Service katalog til slutbrugere snarere et internt service katalog mellem system ansvarlige. Måske endda vigtigere et interface der gør det muligt at konstruere komplekse automatiserede løsninger og samtidigt have sporbarhed i form af Service Requests og Change Requests.

Du bliver udførende for at opnå de strategiske mål Koncern IT-arkitekturråd udstikker. Det vil sige du skal være med til at udvikle og implementere konkrete løsninger. Dette vil ske i tæt samarbejde med andre kolleger og de enkelte systemansvarlige. Dette stiller store krav til samarbejdsevner og en struktureret arbejdsgang.

Du vil skulle udarbejde grundig og retvisende dokumentation i forbindelse med konstruktion af ovennævnte løsninger. Der vil naturligvis også være tale om daglig drift af elementets værktøjer.

Om dig
Du har en IT-faglig uddannelse som ingeniør, og har igennem dine uddannelser og/eller tidligere arbejde erfaringer med automation og MS System Suite. Vores infrastruktur består hovedsageligt af Microsofts (management) produkter. Derfor er grundlæggende kendskab til Windows Server 2012 (evt 2008) en vigtig forudsætning for at bestride stillingen.

Du skal have kendskab til: 

  • ITILv3 
  • Kompetencer/erfaring med Microsoft Identity Manager 2016
  • Kompetencer/erfaring med DSC (Desired State Configuration)
  • MCSA Windows Server 2012 R2
  • Indgående kendskab til System Center Service Manager
  • Kendskab til System Center Orchestrator eller System Center Service Management Automation
  • Generelt kendskab til System Center portefølje
  • Analytisk/struktureret tilgang til løsning af komplicerede opgaver
  • Indgående kendskab til Powershell, tool udvikling, Remoting, Jobs og Workflows

Du skal kunne arbejde selvstændigt, loyalt og vedholdende med pålagte opgaver samt udvise fleksibilitet og have gode samarbejdsevnerSamarbejdsevner og evnen til selv at drive opgaven videre. Du har gode skriftlige samt mundtlige dansk og engelsk færdigheder. Du skal være kvalitetsbevist, og udføre dokumentation i tilstrækkelige og præcise vendinger samt udføre kontrol af egne leverancer.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4 - 8 som er anciennitetsafhængig. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. Der er til stillingen tillige knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til souschef Jens Vind på telefon 7281 4371.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Lars Holte på tlf.: 7281 9158.

Ansøgningsfrist er 22. november 2017, og samtaler forventes afholdt løbende efter direkte aftale med de kvalificerede ansøgere. 
Har du ikke mulighed for at scanne og vedhæfte relevant dokumentation for uddannelse og CV, vil vi bede dig tage dem med til en eventuel samtale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Du bedes venligst scanne og vedhæfte relevante dokumenter, såsom eksamensbevis mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder