Jobbet "IT-infrastrukturarkitekt til nyt stærkt team med fokus på transformation, sammenhæng og cloud" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at arbejde med nogle af de største it-systemer i Danmark? Som vores nye it-infrastruktur-arkitekt vil du indgå i en veletableret organisation, der tror på dig som enkeltperson og som samtidigt besidder en stærk fællesskabsfølelse, som sikrer hinandens succes i en spændende og kompleks arbejdsdag.

Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi med godt 1.000 medarbejdere og 1,7 mia. kr. i årligt budget. CIMT's mission er at være hospitalernes partner. I et stærkt økosystem leverer vi løsninger til bl.a. de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet ifm. Covid-19, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens. 

Du får ansvar for at skabe helhedsorienterede løsninger på tværs af vores fem sektioner og 14 tekniske teams i enheden Infrastruktur, hvor vi er ca. 110 dygtige it-teknikere.

Om jobbet
Som tværgående infrastrukturarkitekt bliver din fornemmeste opgave at skabe et helhedsorienteret design af regionens it-infrastruktur, og du vil have følgende ansvarsområder:

  • Sikre sammenhængskraften i regionens it-infrastruktur
  • Være drivende på processen med at kvalificere, opbygge og udvikle løsninger fra idé til implementering, med særligt fokus på blandt andet cloud-området
  • Være bindeled imellem en lang række forskellige interessenter såsom enterprisearkitektur, specialist teknologiske teams, systemforvaltning, procesejere og brugere
  • Kommunikation, rådgivning og sparring både i infrastruktur og ud mod forretningens forventninger

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du i høj grad kommer til at sætte dit strategiske præg på, hvilken arkitektur, der fremadrettet vil kendetegne regionens it-infrastruktur. Som en del af en højt specialiseret it-organisation med over 1.000 kolleger, er der rig mulighed for at sparre med og udfordre kolleger, og dermed sikre høj faglighed og løbende læring.

Vi har som organisation høje ambitioner for fremtiden, hvor målet er at kunne drive endnu mere moderne, fleksible og sammenhængende it-infrastrukturservices end i dag - og det er her vores nye tværgående it-infrastruktur arkitekter kommer ind i billedet.

Dine kvalifikationer
For at blive succesfuld i stillingen skal du have flair for at tænke strategisk og se det store overblik, for at have en bred kontaktflade til organisationen. Derudover er det vigtigt, at du er velbevandret indenfor cloud services suppleret med et godt kendskab til den traditionelle infrastruktur

Fagligt forventer vi, at du:

  • har en relevant it-mæssig uddannelse
  • kan se muligheder indenfor områderne public cloud og hybride kombinationer af private og kommercielle clouds
  • har generel erfaring og kendskab til traditionelle it-teknologier indenfor bl.a. servereadministration, storage, netværk, overvågning og vedligehold
  • kan agere tovholder på opgaver som en naturlig del af din værktøjskasse og evner at overskue ”end-to-end” scenarier fra en infrastruktur arkitekt vinkel

Det vil være en fordel hvis du:

  • har specifik erfaring med Microsoft Azure, både teknisk, operationelt og governance
  • har erfaring med at arbejde med it-arkitektur i et infrastrukturperspektiv
  • har ideer til at skalerer leverancer igennem teknologi
  • har kendskab til at automatisere infrastruktur
  • har erfaring med agile metoder eks. SAFe

Din hovedopgave bliver at sikre den arkitektoniske sammenhængskraft imellem teknisk specialiserede enheder, så vi får styrket det tværgående samarbejde i organisationen og kvaliteten i de løsninger, vi leverer. Men du vil også få en meget central rolle i et opbygge Region Hovedstadens cloud platform og det dertilhørende leveranceapparat – et projekt, hvor vores tværgående arkitekter kommer til at spille en central rolle, hvor du i høj grad vil kunne bidrage fra platformens opbygning med dit eget aftryk på design, innovative teknologivalg og leveranceprocesser.

Personligt forestiller vi os, at du:

  • er proaktiv, handlekraftig og struktureret og kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften
  • kan arbejde både helhedsorienteret, detaljeorienteret og se sammenhænge og løsninger i et komplekst setup
  • er god til at kommunikere og samarbejde med forskellige kolleger på alle organisatoriske lag, så du kan skabe fremdrift i en stor organisation med mange interessenter (koncernsproget er dansk)
  • er en imødekommende holdspiller, der bidrager til den gode energi i teamet og tager udfordringer med godt humør
  • forstår at arbejde indenfor rammerne, men samtidig heller ikke er bange for at udfordre dem

Vi tilbyder
CIMT og Infrastruktur er en ambitiøs arbejdsplads, der løser en vigtig samfundsopgave. Vi tilbyder:

  • En spændende og nyoprettet stilling, som det i høj grad er muligt selv at præge, og som der knytter sig et vigtigt ansvarsområde til
  • En arbejdsplads i et travlt og dynamisk miljø, hvor faglige udfordringer er en vigtig motivationskraft og vi lægger vægt på at supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, god stemning og kontakt til mange forskellige faggrupper

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vi har en høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for at balancere arbejds- og familieliv. Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning samt 37 timers arbejdsuge, inklusiv frokost. Arbejdsstedet er Borgervænget 3, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Palle Bo Nielsen på telefon +45 40322809 eller e-mail palle.bo.nielsen@regionh.dk

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, senest d. 24. september 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og vi ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat.

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her