Gå til hovedindhold
Jobbet "IT Infrastructure Service Delivery Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre kvaliteten i IT infrastruktur leverancer i HOFOR?
I HOFOR skal vores IT udvikle sig i takt med forretningens behov. Som vores nye Infrastruktur Service Delivery Manager (ISDM) vil du sammen med sektionens anden ISDM få ansvar for at modtage arkitektur og løsningsoplæg fra projekter, og sikre planlægning og nedbrydning i leverancer, der kan udarbejdes og leveres af dine kolleger.

Du bliver en del af sektionen IT Drift & Infrastruktur, hvor du får 14 dygtige kolleger. I IT-afdelingen får du i alt ca. 75 kolleger, der sammen har ansvar for koncernens IT på tværs af forretningsområderne.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Strukturere og planlægge større IT-infrastrukturopgaver i projekter og dermed sikre leverancer til aftalt tid og kvalitet
  • Facilitere arkitektur reviews
  • Varetage opgavestyring på større IT-infrastrukturopgaver
  • Sikre prioritering af leverancer til projekter og større IT-infrastrukturopgaver
  • Koordinere ressourcer til projektleverancer
  • Kontrollere at systemer, der overleveres til drift, overholder gældende standarder og aftaler
  • Sikre SOP og dokumentation ved overlevering til IT-drift

Du bliver en del af en virksomhed, der arbejder aktivt med at styrke samarbejdet på tværs af organisation og fagligheder. Vi arbejder nemlig sammen om et fælles mål om at skabe bæredygtige byer, og vi vil hele tiden blive bedre til det, vi laver. Vi sætter pris på din faglige stolthed og passion, og vil bidrage til, at den bliver styrket yderligere.

Du har erfaring med IT-infrastruktur og projektledelse
Vi forventer, at du har en relevant IT-faglig uddannelse og at du har bred erfaring med IT-infrastruktur i større installationer. Du har mindst 3 års erfaring med IT Infrastruktur Service Delivery, teknisk projektledelse, change management eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ITIL, men det er ikke et krav.

Du er omhyggelig med at følge processer og trives i en stilling, hvor du beskriver og dokumenterer dit arbejde. Du trives godt med en blanding af opgaver, der løses både selvstændigt og i teams. Du er vant til at have mange forskellige opgaver sideløbende og formår at få fulgt dem alle til dørs. Du er serviceorienteret, tager gerne ansvar for komplekse opgaver og sætter en ære i at afslutte dine arbejdsopgaver med et godt resultat.

Virksomhedssproget i HOFOR er dansk, men noget af arbejdet vil kræve kommunikation på engelsk. Vi forventer, at du er flydende på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR skaber vi fremtidens forsyning. Vi udvikler bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også kan få varme i stuen, gas på komfuret og rent drikkevand i hanen. Vi sørger desuden for, at spildevand og regnvand fjernes på en forsvarlig og miljørigtig måde, ligesom vi også sørger for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme, og vi opfører vindmøller.

Vores store ambitioner for byerne har stor indflydelse på vores IT-projekter, så de understøtter forretningen - derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer her.

Klar til at ansøge? 
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for IT Drift & Infrastruktur, Per Sørensen, på telefon 2795 2503 på hverdage mellem 14.00 og 16.00.

Ansøgningsfristen er den 20. juli 2019.

Ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.