IT Implementeringskonsulent
Har du god forståelse for IT og kan du koordinere tværgående opgaver?
Har du god forståelse for IT og kan du koordinere tværgående opgaver?
HOFORs Fællesfunktion for IT & Digitaliseringsområde har ansvaret for koncernens IT på tværs af alle områder i HOFOR. Vi dækker således et bredt spektrum af funktioner og møder vores kollegaer i forretningen i mange forskellige sammenhænge. I IT & Digitalisering beskæftiger vi os med arkitektur, sikkerhed, infrastruktur, projektledelse, udvikling - og langt mere. Et tæt og effektivt samarbejde på tværs af områderne er en forudsætning for at få succes med vores mission om at sikre HOFOR den bedst mulige IT-understøttelse.
IT Implementeringskonsulent
Som vores ny Implementeringskonsulent bliver du en del af Lifecycle Management teamet i IT-området. Teamet tæller i dag 2 Lifecycle Managers, 1 License Manager og en teamleder. Vi er et lille hold af specialister centralt placeret ift. varetagelsen af HOFORs applikationsportefølje og har mange snitflader ift. drift, arkitektur, sikkerhed, udvikling og forretning. Teamet er efter en reorganisering ved at finde sin nye form og her kommer du ind i billedet. Her er både projekter, indsatser og andre opgaver af varierende kompleksitet, der har brug for solid koordinering, kommunikation og overblik.
Arbejdet sker indenfor rammen af IT og vil omfatte opgaver som applikations- og systemopgraderinger, migreringer, cloud-projekter og tekniske indsatser. Flere opgaver vil skulle køres agilt og nogle efter mere traditionelle metoder. Men fælles for dem alle er, at der skal sikres styring, koordinering og ikke mindst kommunikation.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter, at du:
- Fungerer som tovholder på både mindre og større opgaver, typisk flere på samme tid
- Forventningsafstemmer med forretning, leverandører og IT
- Kommunikerer med et bredt spektrum af interessenter
- Nedbryder opgaver til epics og features - og prioriterer disse
- Sikrer overblik, eksekvering og overholdelse af deadlines
Teknisk og forretningsmæssig forståelse
Det er en fordel hvis du er komfortabel i IT og er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du kommer til at arbejde sammen med specialister inden for en lang række IT-discipliner, men også med medarbejdere i de forretningsområder vi understøtter. Derfor er det vigtigt, at du har en god forståelse for både den forretningsmæssige og det tekniske aspekt af IT-understøttelse, samt at du kan indgå i dialog om disse.
Du har kendskab til agile arbejdsmetoder og har erfaring med at koordinere flere forskelligartede opgaver på én gang. Klar forventningsafstemning og tydelig kommunikation indgår som en betydelig del af din opgaveløsning. Den værktøjskasse og de erfaringer du kommer med, kan indeholde SCRUM, Product Owner, Kanban, projektledelse m.v.
Du er struktureret og god til at nedbryde komplekse opgaver. I din tilgang til arbejdet har du slutbrugeren og værditilførsel for øje. Det er vigtigt at du kan tage ansvar og uddelegere opgaver.
Godt samarbejde og indflydelse på din hverdag
Vi holder humøret højt gennem et uformelt arbejdsmiljø, hvor man let har indflydelse på sin hverdag, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Som kollegaer er vi støttende og hjælpsomme.
I HOFOR vægter vi vores medarbejders trivsel højt, og tilbyder derfor fleksible rammer, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, efter aftale med din nærmeste leder.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 28. maj 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Solander, teamleder, på mail micsol@hofor.dk. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg” i højre side.
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder