Jobbet "IT-generalist til rollen som application manager/systemejer til selskabsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Fremtiden er digital
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet arbejder vi for at etablere fremtidens digitale Skatteforvaltning. I tæt samarbejde med de øvrige styrelser udvikler og forenkler vi de IT-løsninger og forretningsprocesser, der understøtter Skatteforvaltningen og skaber fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor – til gavn for hele samfundet. Kontoret for selskabssystemer, hvor vi nu vil byde en ny kollega velkommen, arbejder særligt med drift, vedligehold og videreudvikling af IT-systemer til behandling af selskabs- og udbytteskat. På trods af travlhed og deadlines vægter vi en god og uhøjtidelig atmosfære højt, og vi er glade for både vores indbyrdes holdånd og det brede, stærke samarbejde, vi har med andre kontorer, styrelser og eksterne interessenter.

Application manager/systemejer til selskabsområdet
Vi søger en dygtig kollega til det lille men engagerede hold af systemejere, der forvalter IT-systemet DIAS på selskabsskatteområdet. DIAS står for Digital Indberetning af Selskabsskat, og er et system til varetagelse af selskabers skatteforhold og registreringsforhold med betydning for beskatningen. Hovedopgaven er at modtage selskabers indberetning af oplysningsskemaet. Systemet er inde i en periode med store udviklingsopgaver, som vil udvide dets opgaver og domæne.

I rollen som systemejer har du fokus på et godt og meget tæt samarbejde med vores procesejere i det systemrelaterede forretningsområde i Skattestyrelsen. Da vores IT-systemer er outsourcede ifm. drift og vedligehold, vil du også få et tæt samarbejde med de eksterne leverandører og fungere som bindeled mellem procesejere og leverandører. Du arbejder derfor på at opnå og vedligeholde et godt leverandørsamarbejde. Derudover medvirker du til at sikre kontraktoverholdelsen fra start til slut, ligesom du sikrer, at leverandørerne implementerer de forretningsmæssige behov korrekt i systemerne med omtanke for funktionalitet, teknik og økonomi. Du bidrager endvidere til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens vurdering og estimering af fremtidig IT-understøttelse af ny lovgivning. Du er fortrolig med den agile metode, som vi anvender især på de store opgaver.

Du vil komme til at arbejde med mange opgaver, som fx:

  • Du er med til at koordinere og implementere lovbestemte udviklingsopgaver og ændringer rettidigt, så systemerne hele tiden understøtter gældende lovgivning
  • Du er med til at sikre høj tilgængelighed af systemerne, mens du samtidig overvåger, at systemet driftes teknisk optimalt og effektivt, og at vedligehold sker med størst mulig økonomisk effektivitet
  • Du medvirker ved driften af systemerne ved håndtering af incidents
  • Du er med til at sikre, at IT-leverandøren overholder kontrakten og implementerer de forretningsmæssige behov korrekt – herunder medvirker du ved kvalitetssikring og vurdering af leverandørens estimater og tilbud
  • Du bidrager til løbende at forbedre eksisterende digitale løsninger og nedbringe teknisk gæld
  • Du medvirker ved tilpasningen af kravspecificeringer til leverandørerne ud fra forretningsmæssige behov
  • Herudover deltager du i arbejdet med økonomi, lovhøringer, revisioner og revisionsopfølgning og andre ad hoc-opgaver.

Du kommer til at arbejde tæt sammen de øvrige systemejere i kontoret Selskabssystemer, som ud over DIAS også huser tre andre systemer, samt med kolleger i andre kontorer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Hvem er du?
Du er IT-generalist med flair for forretningsbehov. Du kan f.eks. have en uddannelsesmæssig baggrund som cand.it., cand.merc.it., M.Sc.it. eller datanom, eller du kan være generalist med erfaring fra IT-branchen eller fra stillinger som systemejer eller IT-/forretningskonsulent. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Derudover lægges der vægt på, at:

  • Du tager ansvar for dine opgaver, så du sikrer, at deadlines bliver overholdt. Vi arbejder af og til med korte deadlines, og det skræmmer dig ikke
  • Du er god til at håndtere flere opgaver samtidig og arbejder målrettet og struktureret samtidig med, at du kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Du trives med at samarbejde i et bredt fagligt miljø med både forretningseksperter, IT-kolleger og leverandører
  • Du bliver motiveret af at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nye faglige problemstillinger
  • Du har overblik nok til at prioritere dine opgaver løbende og kan håndtere, at prioriteter skifter med kort varsel.

Som person er du servicemindet, initiativrig og kommunikerende.  Det ligger dig naturligt at være opsøgende, og du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du kan begå dig sammen med kolleger med forskellige opgaver og baggrunde og fungerer godt i situationer, hvor opgaver løses i fællesskab.

…Og hvad kan vi tilbyde dig?
Du får 18 dedikerede kolleger i kontoret – en kontorchef, 11 systemejere, fem projektmedarbejdere og en service level manager. Sidstnævnte, Katalin Alexa Király Broholm, som blev ansat i 2021, fortæller: ”Det har været en god oplevelse at starte op i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Her er en venlig og imødekommende atmosfære, spændende og udfordrende opgaver – og en stor fleksibilitet ift. mine ønsker og behov for også at få arbejds- og privatlivet til at harmonere.” Vi vægter balancen mellem arbejds- og privatliv højt og har stor fokus på medarbejdernes trivsel. Vi arbejder i dag meget fleksibelt i en teamstruktur uden faste pladser og i øjeblikket med et par hjemmearbejdsdage ugentligt. Tonen er generelt uformel og humørfyldt.

Fagligt vil du komme ind i en organisation, hvor der arbejdes med store og komplekse systemer, som ikke alene skal fungere, men som også skal udvikles, imens de kører. Det kræver en høj grad af faglighed og dedikation! Vi bestræber os til gengæld på at give plads til mennesker, der forstår opgaven, og som vil være med til at tage det næste store skridt i offentlig teknologiudvikling: Her er plads til ambitioner og karriereudvikling. Hvis du har lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger og har den faglighed, opgaven kræver, kan dette være lige den rigtige stilling for dig!

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest den 31. august 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Anders Wolff på tlf. 72 38 99 73.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station. 

Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.