Jobbet "IT front office supporter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem. Se mere på velux.com/career og velux.dk/karriere

Kan du yde hurtig og effektiv IT-support for omkring 350 kolleger? Og vil du have en afvekslende hverdag med mange forskellige IT-relaterede opgaver samt arbejde med de nyeste teknologier? 

Så får du her chancen for at indgå i et stærkt samarbejde med gode og kompetente kolleger både lokalt og på tværs af Skandinavien.

Dine opgaver og udfordringer
Du indgår i afdelingen IT Cluster Scandinavia West og får din daglige gang på kontoret og vores produktionssteder i Skjern. Her supporterer du og 9 kolleger ca. 350 VELUX A/S brugere, der spænder fra ingeniøren og produktudvikleren bag skrivebordet til kollegerne i produktionen.

”Vi hjælper i forbindelse med en bred vifte af produkter, løsninger og konfigurationer, lige fra udfordringer med Office 365 til problemer, der opstår med vores produktions-IT. Det giver dig en alsidig og udfordrende hverdag, hvor du leverer god service til rigtig mange brugere,” fortæller team lead Morten Christensen.

Lokalt supporterer du brugere i Skjern, Thyregod og Skærbæk. Men overordnet set er vi en del af en afdeling på 35 medarbejdere, der varetager IT-support for hele Skandinavien. Vi skiftes derfor til at passe vores callcenter. Dine hovedopgaver bliver at:

  • indgå i vores callcenter hver 3. dag, hvor du og resten af teamet supporterer skandinaviske brugere over telefonen og opdaterer vores ticket-system
  • løse problemer, der ikke kan klares over telefonen hos brugeren, herunder produktions-IT
  • deltage i funktionelle IT-projekter på tværs af skandinaviske teams
  • holde IT opdateret og sikre videndeling i service desk. 

Din baggrund
Vi leder efter dig, der taler IT i øjenhøjde med alle fra bogholdere til IT-specialister. Du er imødekommende af natur og trives i en udadvendt rolle med en stor kontaktflade og en bred vifte af opgaver. Du er vant til at navigere i en matrixorganisation, og med din naturlige samarbejdssans er du synlig i organisationen. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en uddannelse inden for IT
  • har minimum 3-5 års erfaring med IT-support fra en større organisation
  • taler og skriver både dansk og engelsk, så du kan kommunikere problemfrit med internationale kolleger.

Dine muligheder
Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde og vidensdeling på tværs af afdelinger og landegrænser er en naturlig del af hverdagen. Hos os er personlig og faglig udvikling en selvfølge, og initiativ og engagement skaber muligheder. Vi sætter stor pris på vores gode arbejdsmiljø, som i høj grad er baseret på hjælpsomhed, tillid og gensidig respekt. 

”Fordi vi samarbejder på tværs, får du et indblik i både helhed og detaljer – det giver grobund for udvikling og for hele tiden at udvide sin horisont. Som ny medarbejder kan du desuden se frem til at blive taget godt imod, få en grundig oplæring og ikke mindst blive mødt af kolleger, der står klar til hjælpe,” slutter Morten.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV snarest muligt. Du kan også finde yderligere information på www.VELUX.dk eller ved at kontakte Morten Christensen på telefon 2939 6524. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 2. maj 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder