Jobbet "IT-forvaltere til at samle forsvarets IT-services" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om os
I System Services sidder vi med optimering af Forsvarets samlede systemportefølje og ændringer af både lokale og koncernfælles systemer.

Vi sikrer overblik og danner grundlag for større projekter med interessenter på tværs af Forsvaret. Vi stræber efter at, at afdelingens bidrag forbedrer morgendagens it-projekter, hæver barren for digitalt samarbejde og styrker Forsvarets kampevne.

Om stillingen
Du indgår i et nyoprettet team Transition med foreløbigt fire kolleger i afdelingen System Services.

Vi visiterer og planlægger transition af it-systemer til koncernfælles drift i vores datacentre, mens vi med den anden hånd strømliner og effektiviserer vores systemportefølje. Du håndterer en eller flere flytteopgaver af gangen, afhængig af opgavernes størrelse og kompleksitet, og du er i reglen ansvarlig for opgaven fra start til slut.

Om arbejdet i afdelingen fortæller afdelingschef Anders Wendt Andersen: ”Vi sidder til dagligt med forretningskritiske systemer og infrastruktur, som Forsvarets værn betror os at modne og samle. Opgaverne er en del af Forsvarets program for IT-udvikling, hvor IT skal bidrage til konkrete, operative formål såsom beslutningsoverlegenhed og til at stille Forsvarets samlede styrke bag den enkelte soldat.”.

Som vores nye sagsbehandler:

  • identificerer du de mest egnede- og mest trængende systemer til konsolidering, aftaler en god plan, der er afstemt på tværs og ser til at den gennemføres inden for de aftalte tidsrammer, økonomi og kvalitet.
  • bidrager du til udvikling af teamets standardprocesser og værktøjer.
  • tager du hånd om at udfordringer og problemer løses – enten af dig selv eller ved en holdindsats

Du har gerne 3-5 medlemmer fra forretningen og fra Forsvarets interne it-driftsleverandør i hver enkelt opgave, men undervejs vil du stifte bekendtskab med mange yderligere interessenter.

Konkret om din rolle som sagsbehandler fortæller Birger Messerschmidt: ”Du indtager hos os en koordinatorrolle i Forsvarets it-forvaltning, hvilket betyder, at du vil arbejde med kunststykket, at spille kolleger i- og omkring it-forvaltningen gode. Du benytter din flair for holdindsats og it-styring til at træffe indlysende gode valg for din opgave. Du har ingen nævneværdige administrative byrder, så hos os får du mulighed for at udvikle dine personlige færdigheder, der får dig til at lykkes med et meget varieret opgavesæt, der bor i maven på en kæmpe fornyelsesmission”.

HJEMMEARBEJDSDAGE, WORK-LIFE BALANCE OG UDVIKLING I FOKUS
Vi vil gerne tage del i den udvikling, som vi oplever på arbejdsmarkedet. Derfor tilbyder vi muligheden for hjemmearbejdsdage. Du er tilknyttet kontoret i Ballerup, men du kommer også forbi vores driftscenter i bl.a. Hvidovre, og en sjælden gang på vores enheder på flyvestationer, kaserner og flådestationer, hvor forretningen sidder.

Anders tilføjer; ”Du har stor fleksibilitet i din arbejdstid, og du bestemmer selv, hvor du drikker din morgenkaffe. Vi er en meget social arbejdsplads, men giver på samme tid også plads til den fleksibilitet, som du har brug for i hverdagen”.

Vi har gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, og vi er interesserede i at investere i dig både fagligt og personligt. Derfor forventer vi også, at du har lyst til at præge vores udviklingsrejse med din værdifulde viden og kompetencer, og at du vil udvikle dit personlige lederskab hos os.

Om dig
Vi forestiller os, at du har relevant uddannelse, men det er dine kompetencer og erfaring, vi lægger mest vægt på. Her ser vi gerne, at du minimum har 4-5 års erfaring med opgavestyring, planlægning og estimering fra et it-driftsmiljø, hvor både faglige, personlige og praktiske forhold har spillet ind – og hvor god it-service skulle opretholdes trods pres fra mange ændringsopgaver.

Som person er du;

  • Analytisk, og har en naturlig flair for dynamikken i en it-funktion.
  • Opmærksom, omhyggelig og engageret, med lyst til at arbejde i et tæt team med tekniknære opgaver, med mange interessenter og med stor variation.
  • Åben og nysgerrig, navnlig at du er frisk på at lære og forstå mekanismerne i Forsvaret.

Din arbejdsstil hviler på lige dele af selvstændighed og teamarbejde, med ansvarlighed både i forhold til at levere fremdrift og overholdelse af forvaltningsregler, men også afspejlet i din fremtræden, med helhedssyn og professionalisme.

Ansættelsesvilkår
Som civil vil du blive ansat efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Birger Messerschmidt på telefon 51 97 75 81.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajnløjtnant Claus Rasmussen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 66.

Lige nu søger vi to nye medarbejdere. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket "Ansøg".

Ansøgningsfristen er den 21. august 2022. Vi holder samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.