Gå til hovedindhold
Jobbet "IT-Elementleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at være leder af vores IT-element i Ballerup, hvor du skal supporterer mange forskellige IT-brugere fra kontorelever til generaler? Så er det nu du skal til tasterne.

Inden du evt. går til tasterne skal du vide at denne stilling forudsætter et langvarigt kendskab til IT-området inden for Forsvaret og derfor anvendes som karrierestilling. Stillingen kan derfor kun søges af Forsvarets ansatte. 

Om os
IT-elementet er en del af et af Forsvarets regionale servicecenter. Elementet består af 3 dedikerede medarbejdere som primært supporterer vores brugere i Ballerup, herudover kan support af brugere andre steder på Sjælland forekomme.

Om stillingen
Som leder for IT-elementet skal du være klar til at være en ”playing manager”, hvor du kommer til at varetage mange spændende og alsidige opgaver indenfor drift, service og supportområdet. I jobbet indgår du i vores servicedesk team, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver.

Om dig
Du er servicemindet og er motiveret af at yde support. Det er vigtigt, at du nyder at være faglig specialist og sætter en ære i at give 1. klasses support til medarbejderne. Jobbet kræver, at du har høj selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Du tager selv initiativ samt ansvar for dine arbejdsopgaver, og du arbejder løsningsorienteret. Det er afgørende, at du er i stand til at håndtere flere forskellige opgaver løbende og bevare overblikket over dine opgaver og dine medarbejdere.

Du er robust, struktureret og selvkørende og er i stand til at planlægge din arbejdsdag samt efterfølgende opfølgning og afrapportering. Desuden skal du fremstå seriøs, tillidsvækkende og præsentabel og kan begå dig blandt medarbejderne.

Det er essentielt at du forstår at være kvalitets- og serviceorienteret med kunden i fokus, og at du teamorienteret og kan arbejde på kryds og tværs i organisationen.

Du er engageret i dit arbejde og ønsker at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på og løbende evner selv at sætte dig ind i nye produkter og teknologier, når det er nødvendigt. 
Kvalitet i arbejdet er et nøgleord for dig, du er vedholdende og sætter en ære i at løse opgaven til såvel din egen som brugernes tilfredshed, hvorfor du kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt ud fra givne rammer.

Som person har du en høj stresstærskel og ”brede skuldre”, når tingene ikke altid lige kører efter planen, men bevarer altid dine gode sans for humor. 

Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale. Det er et krav, at du har kørekort kat. B, og at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt. Kendskab til håndtering og service af IT i Forsvaret er et krav.

Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:

  • Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger
  • Supportere brugerne
  • Fejlfinding på hardware og netværk
  • Brugeradministration
  • Personaleledelse
  • Indkøb
  • Sags håndtering i Remedy

Ansættelsesvilkår
Som civil sker ansættelse og aflønning som IT- medarbejder i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer, Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er løngruppe 3. Der er mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, chef for det regionale servicecenter Darran Mear på telefon 728 59800.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR- konsulent Malene Nørgaard Abel på telefon 728 19142.

Ansøgningsfristen er den 16. feb. 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8, 2018.
Tiltrædelse den 1. april 2018.

Sådan søger du:
Du skal sende din ansøgning via link senest. Kan det ikke lade sig gøre at scanne evt. bilag via linket, er du velkommen til at tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder