Jobbet "IT driftsspecialist til infrastruktur Operations" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dine nye kolleger
Stillingen er placeret i driftsteamet i kontoret Infrastruktur Operations, og dine allernærmeste kolleger er driftsteknikere og systemejere, som er ansvarlige for en række tværgående grundsystemer, middleware komponenter, databaser og mindre forretningsapplikationer.

I kontoret drifter vi 24/7/365, gennemfører videreudvikling, hjemtagelser, transitioner fra udviklingsprojekter og rådgiver inden for vores specifikke fagområder, og vores arbejde har stor betydning for, at de syv styrelser i Skatteforvaltningen kan løse deres opgaver.

Kontoret indgår i det samlede Infrastrukturområde med i alt ca. 170 dygtige IT-kolleger, og der er således masser af muligheder for sparring med specialister inden for en lang række fagligheder.

Spændende teknologier og opgaver i din hverdag
Vi arbejder med spændende teknologier og løsninger som f.eks. Linux, Weblogic, PostgreSQL, B2BI integrationsløsninger, Oracle databaser og Shell-scripting, og vi søger dig, der har lyst til at vokse sammen med os i den stadige tilgang af nye løsninger og teknologier.

Vi har en stabil drift med de nuværende systemer, men vi skal gøres klar til at overtage flere applikationer, der er udviklet efter nyeste teknologier.

I dagligdagen vil du sammen med resten af teamet løse en række driftsopgaver som f.eks.:

  • Etablere driftsovervågning af systemer
  • Planlægge, konfigurere, teste og gennemføre ændringer af systemer
  • Etablere driftsrutiner
  • Løse fejl og deltage i fejlsøgning
  • Fungere som 2. og 3. line support
  • Varetage en attraktiv lønnet rådighedsvagtordning fra hjemmet, forventet hver 4. – 6. uge
  • Udbygning, videreudvikling og optimering af applikationer og infrastruktur.

Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du har interesse for system- og database drift samt optimering og videreudvikling af såvel database- som forskelligartede IT-løsninger. Du har nok også nogle års erhvervserfaring.

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, når blot du kan dokumentere dybdegående viden på et eller flere af følgende områder:

  • Linux
  • PostgreSQL databaser
  • Ansible og automatisering af rutineopgaver
  • B2BI integrationsløsninger
  • Shell scripting
  • Objektorienteret programmering
  • Oracle databaser, Oracle Service Bus og Weblogic Server

Det er vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du ikke altid ved, hvad dagen bringer af opgaver. Herudover skal du beherske dansk og engelsk skrift og tale.

Hos os får du både ansvar, faglig udvikling og gode kolleger
Du bliver en del af en spændende organisation i udvikling, hvor du vil få rig mulighed for at påvirke og sætte standarden for god drift. Samtidig bliver du en del af et ambitiøst og sjovt kontor med masser af personligheder og fagligheder, der arbejder tæt sammen på tværs og sparrer med hinanden om stort og småt.

Driftsteamet er et selvkørende team, hvor vi bl.a. bruger Jira, Confluence, SAFe-metoder, sprints og PI-planning, når vi prioriterer, planlægger og fordeler opgaverne på vores daglige stand-ups og øvrige koordineringsmøder.

Når du starter hos os, vil vi først og fremmest sørge for, at du får en god og struktureret onboarding, og du vil løbende få mulighed for at tilegne dig nye kompetencer gennem uddannelse og kurser.

Vi lægger også vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen kan derfor drøftes løbende mellem dig og din leder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Motiveret CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest 27. marts 2023. Vi afholder samtaler løbende. Der anvendes personlighedstest og logiktest i forbindelse med ansættelsen.

Forventet opstart senest 1. juni 2023.

Ansættelsen er betinget af at du kan sikkerhedsgodkendes til hemmeligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamkoordinator, Claus Bak på telefon 72 38 46 78.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.