Jobbet "It-didaktisk konsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

It-didaktisk konsulent med flair for udvikling, samarbejde og innovation

Bliv en del af et unikt og dynamisk digitalt hold hos UCL og vær med til at udvikle og vejlede inden for pædagogisk og didaktisk it.

Du bliver en del af afdelingen for Projekter og Udvikling, hvor du skal beskæftige dig med digitalisering inden for det uddannelsesmæssige område herunder didaktisk og pædagogisk IT.

Vi har et højt ambitionsniveau, og du kommer til at indgå i en strategisk indsats med udvikling af læringsdesign og digitale læremidler i et tæt samarbejde med UCL’s mange uddannelser og efter- og videreuddannelser.

Dine opgaver vil også indbefatte vejledning og support af læringsteknologiske løsninger samt it-didaktiske konsulentydelser. Ligeledes kommer du til at indgå i eksterne projekter, hvor projektledelse og produktion af digitale læremidler er den primære leverance.

Dine opgaver

  • Kompetenceudvikling af undervisere i brugen af digitale teknologier til understøttelse af læring bl.a. gennem planlægning og afholdelse af workshops, kurser og netværksaktiviteter
  • Pædagogisk og didaktisk sparring med undervisere om design og udførelse af digitale læringsaktiviteter
  • Anvendelse og support af UCL’s it-pædagogiske værktøjer
  • Projektledelse: Produktion af digitale læremidler, integration af læremidler
  • Afprøvning og evaluering af nye læringsteknologier

Det forventes, at du som en naturlig del af din opgaveløsning løbende holder dig orienteret om nyeste viden indenfor it-didaktik, Edtech og forretningsudvikling ved deltagelse i faglige konferencer og eksterne netværk.

Din profil
Vi forventer, at

  • du er kandidatuddannet i feltet it & didaktik eller har en professions- eller erhvervsfaglig uddannelse samt erhvervserfaring inden for feltet
  • du har erfaring med at undervise, gerne i brugen af læringsteknologier
  • du har erfaring med samskabelse om digitale læringsdesigns herunder blended learning, e-læring og produktion af digitale læremidler med undervisere
  • du har erfaring med at indgå i innovative og kreative processer
  • du har flair for konsulentarbejde herunder at anerkende andres ønsker, behov og ideer og samtidig give dem inspiration og konstruktivt modspil
  • du har indsigt i tekniske integrationer eller video- og lydproduktion/redigering

Vi forventer desuden, at du arbejder proaktivt, struktureret, selvstændigt og engageret. Du er god til at samarbejde og befinder dig godt i en organisation under konstant udvikling. Du er god til at sætte i gang og følge op, og du kommunikerer klart både på skrift og i tale.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med gennemsnitlig 37 timer pr. uge med reference til afdelingsleder Matine Kvist.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst eller organisationsaftale.

Du vil få arbejdssted ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre af UCL’s lokationer i Jelling, Odense, Vejle og Svendborg.

Yderligere oplysninger om stillingen
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos chef for Digitalisering og IT Kurt Gammelgaard Nielsen på mobil 60 11 28 69.

Ansøgning
Send din ansøgning via "Ansøg" linket senest den 21. marts 2021.

Vi forventer at afholde samtaler den 25. marts og evt 2. samtaler den 29. marts 2021.

Om organisationen
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har omkring 11.000 fuldtidsstuderende og 1.000 medarbejdere. Vi udbyder 43 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt en lang række efteruddannelser på akademi- og diplomniveau. Vi er en statslig selvejende institution med adresser i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.