Jobbet "IT-Arkitekt til udvikling og implementering af fremtidens digitale toldvæsen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du gerne prøve kræfter med at sætte retning og tage medansvar for arkitekturen i et program, der gør en samfundsmæssig forskel? Er du en god teamplayer, så kan du være den arkitekt, som vi mangler.

Den nye EU-toldlovgivning medfører væsentlige ændringer både for erhvervslivet og Toldstyrelsen i Danmark. Den vil have meget stor betydning for den danske import og eksport. Toldprogrammet (EUTK) er et af de største transformationsprogrammer i Danmark, da hovedparten af den samlede it-portefølje på toldområdet skal udskiftes. Vi søger en arkitekt til at være med til at løfte denne opgave.

”Dine styrker er din analytiske sans og din evne til at skabe overblik. De er positiv og konstruktiv, og andre opsøger dit samarbejde og lytter, når du kommunikerer, fordi du er god til at formidle budskaber enkelt. Dit udsyn og arbejde med en samlet mål- og løsningsarkitektur gør, at der bliver leveret sammenhængende komponenter til det samlede systemlandskab. Du går efter en meningsfuld karriere, hvor fokus er på at udvikle fremtidssikrede løsninger, der har vital samfundsmæssig betydning,” siger Anita Dalegaard, kontorchef i Arkitektur og It-løsningsdesign EUTK.

Bliv en del af Centret for Arkitektur og IT-løsningsdesign EUTK
Du bliver ansat i Centeret for Arkitektur og IT-løsningsdesign EUTK. Centeret består af en dynamisk tværfaglig gruppe på ca. 35 medarbejdere med høj faglighed, i roller som arkitekter, tekniske Business Analyst og tekniske Product Owner. Der er højt til loftet, åben dialog, en god tone og respekt for hinandens faglighed og input. Du får en ledelse, der tror på tillidsbaseret ledelse og gensidig respekt, som mener, at uddelegering af ansvar og beslutningskompetence samt mulighed for faglig og personlig udvikling er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles. Du bliver samtidig en del af en organisation med rig mulighed for udvikling og vekslende opgaver i et attraktivt arbejdsmiljø.

I Toldprogrammet (EUTK) arbejder vi efter rammeværket SAFe og er organiseret med Solution, 3 trains og mere end 20 teams. Der er indkøbt en række standardsystemer, som vi tilpasser, udvider og integrerer i samarbejde med leverandøren. Vi lægger stor vægt på at løse opgaverne sammen.

Om jobbet
Lige nu har vi en ledig stilling som arkitekt i Solution arkitekturgruppen, hvor de primære opgaver er:   

  • Udarbejde mål- og løsningsarkitektur for programmets samlede landskab af komponenter og sikre sammenhæng mod styrelsens referencearkitektur
  • Sikre en funktionel og teknisk sammenhængende løsning, som understøtter Toldstyrelsens arbejdsopgaver
  • Sikre sammenhæng til de nuværende og fremtidige centrale EU-systemer
  • Rådgive systemarkitekter og programledelsen om arkitekturmuligheder og deres konsekvenser
  • Samarbejde med Toldprogrammets Systemarkitekter og styrelsens entreprise arkitekter

Om dig
Du har nogle års erfaring fra lignende stillinger i en offentlig eller privat organisation. Du har en baggrund som datalog, it-ingeniør eller anden relevant uddannelse og har eventuelt certificeringer inden for it-arkitekturområdet.

Du arbejder struktureret og kan hurtigt danne dig et overblik over et komplekst område samtidig med, at du kan forholde dig til detaljerne. Du har et bredt kendskab til it-værktøjer og metoder.

Du er som person robust, inddragende, beslutningsdygtig, analytisk og udviklingsorienteret. Du formår at samarbejde med forskellige interessenter, der indimellem har roller og ønsker, som konflikter. Og du kan kommunikere og samarbejde på forskellige niveauer i en organisation samt med eksterne konsulenter og leverandører.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Vi holder samtaler løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende en kort ansøgning, et komplet CV og eksamenspapirer via linket ”Søg jobbet”. Fristen for at søge jobbet er senest den 7. november 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Anita Bjørg Dalegaard på 7238 4636 eller Solutionarkitekt Esben Poulsen Graven på 7237 2803.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i  staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk