Gå til hovedindhold
Jobbet "IT-arkitekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-arkitekt på RUC 
 
RUCs IT-afdeling søger en erfaren IT-arkitekt med speciale i systemarkitektur. Som IT-arkitekt kommer du til at indgå i et team af IT-specialister og får en central rolle i udvikling af RUCs it-infrastruktur.  
 
RUC-IT 
RUC-IT er én af fire teams i afdelingen, Finans, IT og Teknik. Afdelingen er en del af RUC Administration. RUC-IT tæller pt. 36 fuldtidsansatte medarbejdere. Vi varetager it-drift og udviklingsopgaver inden for forskning, undervisning og administration, til Roskilde Universitets godt 9.000 studerende og ca. 1.000 ansatte. 
 
Arbejdsopgaver

  • Analyse og dokumentation af RUCs nuværende systemlandskab.
  • Design af nye infrastruktur- og teknologivalg.
  • Indgå i arbejder med videreudvikling og modernisering af RUCs nuværende IDM.
  • Kommunikere og konkretisere arkitekturvisionen gennem deltagelse i it-projekterne.
  • Vejledning og sparring ifm. valg af løsningsarkitektur i diverse it-systemer.
  • Kravspecificering ifm. indkøb af nye it-systemer.
  • Leverandørstyring og sikre at projekterne når helt i mål.
  • Kig i krystalkuglen - hvor er it-udviklingen på vej hen og hvilke fremtidige behov skal RUC kunne understøtte.
  • Du deltager i analyse- og planlægningsfaser ifm. nye it-projekter. 

 
Kvalifikationer

  • Erfaring som IT-arkitekt og gerne inden for det offentlige.
  • Du har et solidt analytisk og metodemæssigt fundament, samt betydelig it-faglig viden og gerne praktisk erfaring med softwareudvikling.
  • Du har erfaring fra større og komplekse IT-projekter.
  • Erfaring med leverandørstyring og interessenthåndtering.
  • Kommunikerer flydende på dansk, både skriftligt og mundtligt.
  • Kendskab til eller erfaring med projektledelse er en fordel.
  • Du har en relevant videregående IT-orienteret uddannelse som f.eks. datalog, ingeniør eller lign.  

Vi forventer, at du er god til at kommunikere og samarbejde, både med videnskabelige- og administrative medarbejdere, samt IT-specialister. Du har analytisk sans og er god til at gennemskue komplicerede sammenhænge. 
 
Du skal kunne trives med deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø og formå at bevare ro, overblik og ikke mindst det gode humør i en travl hverdag.  
 
Roskilde Universitet 
På Roskilde Universitet bliver du del af en arbejdsplads, der lever af at udvikle mennesker og deres viden, og som har en lang tradition for at tænke utraditionelt og nyt. I Finans, It og Teknik (FIT) har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt skarpt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende projekter inden for en bred vifte af driftstekniske områder og udviklingsprojekter. 
 
Ansættelse 
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen inklusive frokost. Vi ser gerne, at du kan begynde snarest eller efter nærmere aftale. 
 
Mere information 
Du er velkommen til at kontakte IT-souschef Mads Sinkjær Kjærgaard på 4674 3824 eller msk@ruc.dk, alternativt udviklingskoordinator Stine Ellefsen på 4674 3834 eller ellef@ruc.dk  
 
Ansøgning  
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ ;

Ansøgningen skal indeholde:  

  1. Motiveret ansøgning  
  2. CV  
  3. Dokumentation for uddannelse   

Ansøgningsfristen er 05-10-2018.  
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.  
 
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder