Jobbet "IT-Arkitekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-Arkitekt til Arkitektur & Platforme
Har du lyst til at arbejde med arkitektur indenfor integrationsudvikling i et agilt set-up, og være med til at skabe en attraktiv leveranceplatform, der understøtter udviklingsporteføljen og kundernes behov? I BEC får du lov til at bruge dit talent i et veletableret full-service IT-hus, hvor du er med til at udvikle fremtidssikrede IT-løsninger af meget høj kvalitet til den danske finanssektor. 

Vi søger en kompetente IT-arkitekt til teamet Application Framework Distributed Platforms. I teamet arbejder vi med både nyudvikling, support, vedligeholdelse af BEC´s leveranceplatform, og sikrer vores kunder har en platform der understøtter deres behov. Vi arbejder bl.a. med følgende produkter og teknologier: Spring Boot, PaaS, REST API, Tomcat, Apache Camel, IBM API Connect, Websphere MQ m.fl. 
 
Et udviklingsmiljø baseret på agile principper og metoder  
Som IT-arkitekt i BEC får du et udfordrende job, hvor du deltager i alle aspekter indenfor arkitektur og samtidigt med ”hands on”. Du kommer til at arbejde i et agilt udviklingsmiljø, hvor du er med til at udtænke innovative tekniske løsninger, der arkitekturmæssigt understøtter vores kunders behov. Vi har netop introduceret SAFe-konceptet, som er under implementering i hele BEC, og målet er, at alle arbejder i scrum teams med Scrum Masters, Product Owners og Development teams. Vi har et stort fokus på vores kunders behov, og på at være en professionel rådgiver og sparringspartner i arkitektur og teknologivalg.  

Du kommer bl.a. til at arbejde med at:  

  • udtænke innovative løsninger der understøtter kundernes behov 
  • nyudvikling med fokus på standardisering og automatisering  
  • interaktion med vores kunder og brugere
  • support og vedligehold af leveranceplatformen
  • skabe effektive og stabile platforme
  • vedligehold og support af Frameworks
  • agil udvikling med fokus på innovative resultater   

Din profil  
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor IT, f.eks. datalogi, IT-ingeniør, datamatiker eller lignende. Du har derudover minimum 3 års dokumenterbar erfaring med integrationsudvikling, gerne fra den finansielle sektor eller fra et større konsulenthus, hvor du har været med til at udvikle komplekse IT-løsninger. Som person er du en innovativ team-player, som er god formidler der kan omsætte ideer til handling. Du kan interagere professionelt med vore kunder og brugere, og har en analytisk, struktureret tilgang til dit arbejde. Når du får en opgave, har du blikket rettet mod målet og værdien for kunden. Du er en god formidler, som aktivt er med til at sætte fælles retning. Du er flydende både på dansk og engelsk i skrift og tale.    

En særlig arbejdsplads 
Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation, hvor du bliver allokeret til et scrum team, der netop har brug for dine faglige IT-kompetencer. Omgangstonen er uformel og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi som medarbejdere har mulighed for at netværke med hinanden udenfor de vante rammer.  

Søg jobbet 
Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC´er, så søg ved at klikke på ”Ansøg”. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV på dansk -og er du frisk, så send gerne en lille video, hvor du deler et par ord om din motivation for at søge netop dette job. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kompetenceleder Ulla Kruse Østerbæk på telefon 6156 7662 eller Scrum Master Lene Grooss på telefon 6156 7322. Da vi løbende behandler ansøgningerne og lukker opslaget, når vi har ansat den rette, opfordrer vi interesserede kandidater til at søge snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder