Om afdelingen
Testcenter Danmark er en del af Statens Serum Institut og består af ca. 50 højt engagerede medarbejdere. Testcentret analyserer over 30.000 prøver dagligt for tilstedeværelse COVID-19 RNA på automatiserede platforme. Hele dataflowet i laboratoriet styres af et system, som er udviklet på SSI. For at øge kapaciteten på COVID 19-diagnostikken skal der nu oprettes en filial, Testcenter Vest, i Århus.

Din hverdag hos os
Dine arbejdsopgaver og hverdag vil omfatte:

  • Samarbejde med IT-teamet på SSI
  • Sikre IT-drift af det nye laboratorie (bl.a. overvågning og styring af det eksisterende IT-system inkl. underliggende infrastruktur)
  • Daglig IT-support til det nye laboratorie (bl.a. opsætning og kobling af PC’ere, fejlhåndtering, afrapportering af IT-sager, osv.)
  • Implementere udvidelser til den nuværende IT-løsning
  • Oversætte ønsker og feedback fra laboratorie til IT-gyldige kravspecifikationer.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har IT-relateret uddannelse eller har praktisk erfaring inden for området.

Desuden har du færdigheder med IT- og databaseudvikling. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med udvikling indenfor et eller flere af følgende teknologier:

  • Microsoft SQL Server  
  • .NET / C #
  • ASP.NET Core & Razor Pages

Desuden forventes det, at du er en serviceorienteret medarbejder og en dedikeret holdspiller med evne til at arbejde (også på distance) i et dynamisk miljø.  

Vi tilbyder
På Testcenter Danmark får du en meningsfyldt hverdag i et højt tempo. Du bliver en del af et dedikeret team af medarbejdere, der sørger for covid-19 diagnostik på højt fagligt niveau alle ugens dage og alle døgnets timer. Du vil blive en del af det danske beredskab og vil også efter covid-19 pandemien være med til at sikre, at Danmark er rustet med en diagnostisk high throughput facilitet i verdensklasse.    

Om ansættelsen
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. it-medarbejdere.

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte udviklingschefen, Arieh Cohen, +45 40 18 98 20 eller SSI IT-team leder, Bart Wilkowski, +45 3268 5175

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.

Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.