Jobbet "IT-Ansvarlig" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

IT-Ansvarlig til TDC’s InterConnect område 
Er du fascineret af muligheder i IP-teknologi - så er dette et job for dig!

Har du erfaring med Telco og IT på fastnet- eller mobile netværk?
Er du fascineret af muligheder i IP-teknologi?  
Har du erfaring med SQL og kendskab til UNIX?
Er du interesseret i at tilegne dig ny viden i dialog med forskellige faggrupper?

Hvis du kan svare ja til de foregående spørgsmål, så er det dig TDC leder efter som kommende ansvarlig for vores løsninger på InterConnect området.

TDC leder efter en nysgerrig og lærevillig person med mod og lyst til at tage ansvar for videreudvikling af TDC’s InterConnect område på IT-siden.

Du bliver en del af Billing & Rating området. Vi er en afdeling med ca. 40 engagerede kolleger fordelt på 3 teams, som glæder sig til at byde dig velkommen.

Vores afdeling sikrer taksering og fakturering af al trafik jf. de aftaler TDC har med vores kunder, ligesom vi afstemmer Interconnect afregningen med andre operatører.

Afdelingen leverer sparring, quotations, designs, builds og tests i tæt samarbejde med forretningen, øvrige udviklingsafdelinger i IT samt vores underleverandører. Opgaverne som afdelingen løser er alt fra drift og vedligeholdelse af applikationer til mindre rettelser og større projekter.

Vores overordnede mål de kommende år er at reducere systemkompleksiteten, medvirke til at reducere Time-To-Market for nye produkter og sikre stabil drift på de systemer som leverer regninger til TDC’s kunder.

På InterConnect området betyder denne målsætning, at TDC er ved at implementere et nyt afregningssystem og nye processer, der skal erstatte flere gamle systemer og processer.

Dialog, Kravspecificering, tilpasning, implementering, tilretning
Som InterConnect IT-ansvarlig kan du glæde dig til en varieret dagligdag, hvor du vil få en central rolle i at implementere TDC Groups kommende InterConnect afregningsløsning. Det er vigtigt, at du har interesse for IP-løsninger og gerne erfaring fra fastnet- eller mobilnetværk og er interesseret i at dygtiggøre dig på de netværksområder, som du ikke har kendskab til i forvejen.

Du har interesse i at forstå, hvordan InterConnect aftaler hænger sammen, og hvordan dette omsættes til tekniske løsninger, som tilgodeser både kommercielle såvel som tekniske afregningskrav.

Dine primære opgaver bliver:

  • Fungere som InterConnect solution architect og forretningskonsulent på implementeringsprojekter.
  • Sparring, dialog og estimering af nye opgaver, projekter og løbende tilretninger.
  • Løbende forbedringsdialog med andre afdelinger i TDC, typisk brugere ad afregningsapplikationerne.
  • Primær kontakt for vores 3. parts leverandører.
  • Fejlsøgning og udbedring af fejl.
  • Sikre kvalitet af den daglig drift.
  • Ad hoc opgaver.
  • Fremme godt humør og en god hverdag i teamet.

Dialogorienteret og proaktiv problemløser
Som person er du stærk, selvsikker, god til at samarbejde, selvkørende, bevarer overblikket og tager selvstændigt ansvar. Og ikke mindst bidrager du med dit gode humør til et konstruktivt, tværfagligt samarbejde i afdelingen.

Derudover skal du:

  • ​Beherske dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Have erfaring med fastnet eller mobile netværk.
  • Erfaring med SQL og kendskab til UNIX.
  • Interesse for muligheder i IP-teknologier.
  • Lyst og gå-på-mod til at lære nyt i et kompliceret landskab mellem IT og forretningskrav.
  • Formidlingsevner således at du kan være bindeled mellem forretningen og IT.
  • Telco- eller takseringserfaring i anden sammenhæng er en fordel.

Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende stilling i Danmarks største kommunikationsvirksomhed.

Du vil få et udviklende job med stor indflydelse på din arbejdsdag hvor du bliver nøgleperson på en strategisk applikation, som håndterer store beløb ift. rapportering og afregning med andre operatører.

Din hverdag vil være præget af tekniske såvel som kommercielle dialoger med en række engagerede kolleger fra forskellige områder i TDC med det formål at definere konkrete og implementerbare tekniske løsninger, som understøtter TDC’s valgte processor.

Ansøgning og kontakt
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ansætter, når vi har fundet den rigtige. Du hører fra os inden for kort tid efter modtagelse af ansøgning. Har du spørgsmål, så ring til teamlead David Thorsøe på tlf. 2929 1947.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder