Jobbet "IT-akademisk medarbejder til KLW" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle forsvarets netværksløsninger sammen med engagerede kollegaer og sikre dit aftryk i en efterfølgende implementering? Trives du med tværfagligt samarbejde og vidensdeling? Så er dette måske en stilling for dig!

Om os
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i Danmark og resten af verden. Til støtte for dette stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der er både sikkert og effektivt, og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra blandt andet Cisco og Microsoft.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI), som du bliver en del af, er en myndighed under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og er en af landets største IT -virksomheder. 

Myndigheden løser en række drifts- og udviklingsopgaver, der skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen - men også i Oksbøl og Hjørring.

Om stillingen
Du bliver en del af en afdeling på 35 medarbejdere i KAKI, som har ansvaret for design, drift, vedligeholdelse og udvikling af forsvarets LAN og WAN infrastruktur med IP telefoni, videokonference, kryptering/sikkerhedsløsninger og managementplatforme. Netværket har dagligt mange tusinde brugere.

Du er medansvarlig for et stort og komplekst netværk med mange spændende opgaver og udfordringer, som strækker sig over landjord i Danmark, militære missioner, mobile enheder og på vores skibe i søen. Herudover deltager du i projekter, hvor du sikrer, at virksomhedens netværksløsninger passer til opgaverne. Der er ikke personaleledelse i stillingen.

Du bliver en del af et godt arbejdsklima, hvor vi er gode til at være sociale, og vores sammenhold er helt i top. Vi har et uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde. Omgangstonen er fri, åben og ærlig med fokus på at være dialogbaseret. 

Vi bruger dine kompetencer der, hvor du er fagligt stærk. Og vi vil løbende udvikle dig fagligt og personligt både i det daglige i jobbet og ved efteruddannelser og kurser. 

Du må forvente lidt rejseaktivitet inden for landets grænser i forbindelse med møder.

Om dig
Det er et krav, at du er akademisk uddannet med IT som fokus, med ønskelig erfaring indenfor det netværksmæssige. Nyuddannet opfordres også til at søge.

Du skal have en professionel tilgang til arbejdet samt tage ansvar for dine arbejdsopgaver og følge dem til dørs. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, men du kan samtidig håndtere samarbejdets komplekse verden, da du skal arbejde sammen med andre, både i egen afdeling, i virksomheden og med eksterne samarbejdspartner. Vidensdeling er en forudsætning for at få succes.

Ansættelsesvilkår
Som akademiker vil du blive ansat som fuldmægtig og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. 

Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Der er til stillingen knyttet en 
arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og evt. pensionsgivende tillæg og 9,0 % af rådighedstillægget.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Kim Mygind, på telefon 7281 4421.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent, Toke Rasmussen, på telefon 3266 5991.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2017. Samtaler forventes afholdt i uge 43. Stillingen er til besættelse per den 1. november 2017 eller snarest muligt herefter.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder