Jobbet "Internship in Production Technology & Quality" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af Production Technology & Quality (PTQ) afdelingen hos Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af løsninger til intelligent måling af el, energi- og vandforbrug med produktion, administration og udvikling samlet på hovedkontoret i Stilling, syd for Aarhus. Du bliver en del af PTQ afdelingen, som består af 18 medarbejdere der vedligeholder og optimerer flere fuldautomatiske elektroniklinjer, hvor vi laver prints til vores varme/køle, el- og vandmålere. Processen indebærer mærkning, Screen printer, SMT montage, 3D AOI, THT montage, Robotter, Inline tester, PCB fræser og Pin Inserter.

Omgangstonen i afdelingen er meget uformel, og du vil blive en del af en afdeling som værtsætter et miljø hvor der er plads til fagligt ”nørderi” og idéer, der kan udfordre vores processer.

Et praktikophold med et unikt indblik i den nyeste teknologi og udvikling
Som praktikant i PTQ får du indblik i alle de opgaver, som finder sted i afdelingen. Vi ønsker altid at være på forkant med vedligeholdelse, optimering og kvalitet af alle vores processer, og derfor vil dine opgaver i praktikken også bære præg af dette. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af teknologier, der er centreret omkring vores produktionsudstyr.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:

  • Analyse og forebyggelse af procesafvigelser
  • Idégenerering til optimering af teknisk kapacitet
  • Indførsel og forbedring af teknisk kvalitetssikring
  • Udarbejdelse af SOP´er
  • Assistance til PT ingeniører og projektledere

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en faglig stærk studerende, der med sit engagement, opdaterede teoretiske og praktiske viden kan bidrage til produktions- og procesoptimering hos Kamstrup. Du er i gang med din videregående tekniske uddannelse til maskinmester, produktionsteknolog eller lignende og har et solidt fagligt fundament at arbejde ud fra. Erfaring i form af studieprojekter, arbejde eller tilsvarende vil være en fordel.

Som person vægter du samarbejde højt og er samtidig klar på at byde ind med dine faglige kompetencer. Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig med dine opgaver og arbejder endvidere struktureret. At du yder dit bedste, og konstant udfordrer dine egne standarder, er en selvfølge for dig.

Da vi er en international virksomhed, er det er et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et udfordrende praktikforløb, hvor du får mulighed for at bringe din teoretiske viden i spil og afprøve den i praksis. Som praktikant i udviklingsteamet indgår du på lige fod med dine kolleger, så der vil være rig mulighed for både faglig- og personlig udvikling samt at søge inspiration, hjælp og sparring i dagligdagen. Du får derfor ansvar, alsidige arbejdsopgaver og frihed til at handle. Derudover vil der være mulighed for et efterfølgende bachelor-samarbejde.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende efterår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt tilbyder et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo august 2021 til ultimo december 2021.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PTQ Manager, Claus Kaa Bach på tlf.: 89 93 10 00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler, producerer og sælger intelligente energi- og vandmålere, relaterede aflæsningssystemer, dataanalyseværktøjer og services til forsyningsselskaber og andre brugere i hele verden. Gennem vores førende position, vores ekspertise og passion for partnerskaber, er vi altid med fremme, når det gælder en lysere fremtid for energien; en som understøtter den enkelte kunde og skaber vedvarende værdi for det samfund, vi er en del af. Vi tager ansvar for, hvordan vi agerer, og vi arbejder på at reducere spild med det formål at sikre rent vand og ren energi til det størst mulige antal mennesker.

Kamstrup har over 1.500 medarbejdere i mere end 20 lande med hovedkvarter i Danmark. Kamstrup har en sund økonomi, vækstrater og et stærkt fokus på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup på vores hjemmeside og se vores årsberetning her. Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook, for at holde dig opdateret med de seneste nyheder og ledige stillinger.